"Den Lette Ende": Peter Boesen, Bent Jacobsen, Gunnar Rose, Bent "Peach Melba" Petersen og Vagn Søndergård.
I sidste del af september opførte teatergruppen Den Lette Ende det første danske stykke bøsseteater i Forbundets nye lokaler i Knabrostræde. Stykket blev godt modtaget af såvel bøsser og lesbiske som heteroer, og til sidst blev tilstrømningen så stor, at mange måtte gå forgæves. Derfor vil det blive genopført fra slutningen af november til begyndelsen af januar. Nedenfor fortæller et af gruppens medlemmer, Vagn Søndergård, om stykkets tilblivelse m.m.
En aften i september 1979, da jeg sad på det gamle Pan (Nybrogade 28, red.) og sludrede med Peter Boesen, kom Fin Mikkelsen hen til os og sagde, at nu syntes han fan'me det var på tide, der blev lavet noget bøsseteater. Vi var enige og holdt et par inspirerende møder med ham, men så begyndte Fin at drømme om at tage til Indien eller noget i den retning, og så var vi kun to. Bent Jacobsen hørte om det og sluttede sig til sammen med Gunnar Rose. Det hørte Bent Petersen (Peach Melba) om, og så var vi de fem, der et år senere, efter kampafstemning i gruppen, sprang ud under navnet »Den Lette Ende«.
I det år der gik mødtes vi to aftener om ugen,. samt hver aften i juni og hver aften fra d. 8' august og frem til premieren d. 11. september i år. Det var hårdt arbejde., for vi lavede jo osse andet: Peter arbejdede med på Natholdets næste stykke, Gunnar og Bent arbejdede med et andet teaterstykke og Peach og jeg havde vores »borgerlige« jobs at passe. I maj kom vi frem til, at vi ville arbejde med følgende fem bøssemyter:
1. Bøsser forfører unge mænd 2. Bøsser er røvpulere 3. Bøsser er overfølsomme 4. Bøsser er feminine 5. Bøsser er promiskuøse
Hvis vi havde været en basisgruppe, der ville lave et teaterstykke, var vi måske blevet opløst for længst. Nu var vi en gruppe der ville lave et teaterstykke, og så blev erfaringerne fra andre basisgrupper en hjælp. Vi byggede på egne og hinandens erfaringer: En kom med forslag, en anden sagde, det vil jeg gerne lave noget om. Så gik han i gang med at lave en tekst, som han selv sagde. Når teksten var klar, hjalp andre ham med at beskære eller tilføje eller med at sige den alt efter behov.
Her er et eksempel på arbejdsdelingen: Jeg foreslog at vi skulle prise røvhullet, det ellers så forkætrede og nedvurderede, ved at fire af os lagde os på gulvet med blottede røve medens· en· femte læste Rimbauds og Verlaines Sonet til Røvhullet. Bent satte melodi til digtet og lavede en slags koreografi, som han indøvede med os, medens han selv sang.
Sådan oplevede jeg samarbejdet: Peach lærte mig, at en vis frækhed er nødvendig. Peter lærte mig at holde fast ved noget jeg selv fandt vigtigt. Gunnar lærte mig aldrig at sige noget, før jeg oplevede det, så det for mig. Bent lærte mig at turde vise noget, som jeg ellers var lidt flov over. Men selvfølgelig var det ikke den rene idyl: der var aftener hvor enten den ene eller den anden var ved at få for meget af det hele og måske tænkte på at sige farvel og tak. Jeg tror vi blev fordi vi havde noget vi gerne ville sige og fordi vi havde fundet ud af, at vi kunne sige det sammen.
I løbet af juni nåede vi igennem 3 af de 5 myter, og resten kom så i august, da vi igen arbejdede hver aften. Så fulgte sammenkædningen og afpudsningen. En uge før premieren kom John McEwan og hjalp os med at få det sidste på plads. Det var en stor hjælp. Gunnar og Bent tog sig tid til at planlægge om eftermiddagen, hvad vi skulle lave om aftenen. Nis. fra Rosa Winkel heppede os op og lavede plakat for os. Vi sled og slæbte med at flytte mursten væk fra scenen, lægge gulv, ordne lys og finde stole.
Men det var ulejligheden værd. Vi begyndte med en snak om, hvad vi gerne ville lave. Gik så over til at improvisere over forskellige bøssesituationer: på barer, toiletter, arbejdspladsen etc. Omkring jul havde vi fundet frem til, at vi ville arbejde med bøssemyterne. Så tog vi dem fra en ende af: fortalte om vores egne oplevelser og skiftedes til at tilrettelægge et program med improvisationer.
Det betød at vi efterhånden kom til at fungere som en slags basisgruppe. Vi kom altid og vi kom meget lidt for sent, simpelthen fordi vi alle sammen syntes det var spændende og vigtigt.
Den sidste aften før premieren havde vi inviteret en snes af vennerne, for at de skulle fortælle os hvor fantastisk godt det var, det vi havde lavet. Vi havde jo været nødt til at begynde helt på bar bund, da der ikke er nogen dansk tradition for at lave bøsseteater. Og vi havde lavet det på bøssers egne præmisser, uden hensyn til heteroverdenen. Da stykket var forbi, klappede vennerne adspredt og listede væk uden at sige noget. Så vi sagde til os selv, at vi syntes det var godt nok, og at selvfølgelig ville vi spille det, men hvis vi fik den reaktion igen kom det nok kun til at gå et par aftener.
Det gik heldigvis bedre. Der kom mange folk og vi fik mange kommentarer. Der var nogen der gik midt under forestillingen, fordi det der skete på scenen gik for tæt på deres eget liv. Der var nogen der kom igen for at se stykket, fordi de var blevet så optaget af det. De væsentligste indvendinger mod stykket var følgende: Der er for meget pik og røv og nosser i det. Der er for lidt kærlighed. Den scene hvor I er klædt ud i dametøj er uforståelig. Den første indvending skyldes nok, at pik, røv og nosser stadig er så tabuerede, at man lægger særlig mærke til de afsnit. Rent statistisk er det ikke en særlig stor del af stykket, der handler om det.
Vi synes selv, at der mange steder i stykket gives udtryk for kærlighed, men det er rigtigt, at vi ikke har forsøgt at beskrive et enkelt faceteret kærlighedsforhold mellem to bøsser. Det må blive en anden gang, for selvfølgelig vil vi gerne fortsætte. Vi forstår heller ikke selv helt den scene med dametøjet. Vi ville prøve at vise noget om kvindeligheden i os selv, og vi har valgt at lade scenen blive, fordi den siger alle et eller andet, og fordi der godt må være noget man ikke forstår.
Vagn Søndergård
Den lette ende genopfører Bøssemyter i Diskoteket, Knabrostræde kl. 19.30: torsdag d. 27/11 og 4/12, 11/12, 18/12 fredag ..d. 28/11 og 5/12, 12/12, 19/12, 26/12 og 2/1 lørdag ..d. 29/11 og 6/12, 13/12, 20/12, 27/12 og 3/1 søndag d. 30/11 og 7/12, 14/12, 21/12, 28/12 og 4/1
Billetter a 30,00 kr. kan bestilles i Cafe Pan. Bemærk tidspunktet: kl. 19.30
