I fortsættelse af sidste måneds historie om gamle københavnske beværtninger, som på et tidspunkt særligt har været besøgt af et homoseksuelt publikum, blev nævnt Apollo Bar. Den lå i ejendommen Vestergade 24 på 1. sal – altså få skridt fra Rådhuspladsen. (se også artiklen: På sporet af bøssebarernes historie i København)
Fra dokumenter, som hermed offentliggøres for første gang, kan man få et indtryk af, hvordan en beværtning skifter fra at være et hetero-værtshus til at blive et mødested for både kvindelige og mandlige homoseksuelle. Københavns Politi havde i medfør af forskellig lovgivning pligt til at holde tilsyn med beværtninger i København. En afdeling under 3. politiinspektorat - afdeling B, sædelighedspolitiet - havde bl.a. til opgave at føre tilsyn med prostituerede kvinder, som havde tilhold om at besøge særlige beværtninger. Det var risikoen for smittespredning af veneriske sygdomme, som var årsagen.
Apollo Bars indretning Den 3. januar 1944 mellem kl. ca. 16.30 og 19.00 var to betjente fra afdeling B på besøg i Apollo Bar og de beskriver indretningen således: ”Restaurationslokalet er i vinkelform. I den ene del af vinklen er indrettet bar, hvorimod der i den anden del er almindelig servering ved borde. Denne del ligger lige for indgangen. Ved indgangen til restaurationen er indrettet garderobe, hvor de mandlige gæster ved ankomsten opfordres til at aflevere overtøjet. Serveringen udføres ved baren af en kvindelig bartender og i den øvrige del af lokalet af en servitrice. Endvidere er en kvinde ansat i garderoben. Ved indgangen er en kontrollør i alm. blå tøj med et skilt med ordet ”kontrollør” i knaphullet. Der er musik af en mandlig pianist, som hovedsagelig spiller ”hyggemusik”. Der foregik ikke dans. Inventaret er nyt og holdt i lyse farver. Der er duge på alle borde. Gæsterne er såvel mandlige som kvindelige pænt påklædte og af udseende at henregne til forretnings- eller kontorfolk. Der var fleste mandlige gæster i tiden indtil kl. ca. 17.30, da enkelte par begyndte at indfinde sig. Efter kl. 18 kom flere, deraf enkelte enlige kvinder. Der var ingen af kvinderne, der var os bekendte her fra afdelingen. Gæsterne opførte sig pænt. Der var ingen berusede, og alle forlod lokalet i god ro og orden ved lukketid.”
Ludere og negersøfolk Efter krigens slutning, den 29. november 1945, var afd. B igen på besøg i baren og her bemærkes, at ”af de kvindelige gæster, var der flere af disse, som var kendte her fra afdelingen, som tidligere smittekilder til allierede soldater”. Observationerne fortsatte, og den 28. maj 1947 kunne betjentene bemærke: ”Nævnte beværtning, der er afdelingen bekendt som særligt tilholdssted for udenlandske søfolk (negre) var jævnt godt besøgt, idet der var ca. 30 gæster til stede”. Det bemærkes i øvrigt, at det var tydeligt, at de fleste af gæsterne var stamgæster, idet de var ”dus” med betjeningen. Den 22. marts 1948 bemærkes, at publikum mest var søfolk af alle nationaliteter, og at pigerne for de 80% vedkommende var kendinge af sædelighedspolitiets afdeling B. Den 20. august 1948 bemærkes, at værten ”der som bekendt er mulat, opholdt sig i beværtningen under vort ophold” samt at der blandt gæsterne var flere farvede udenlandske søfolk i selskab med danske kvinder. Senere i november 1948 bemærkes ”en del farvede søfolk” og ”udenlandske søfolk, heriblandt var 3 negre” samt enkelte kvinder i selskab med danske soldater. Ved denne lejlighed blev ”der musiceret af en kvindelig pianist, men der blev ikke danset”.
Homoseksuelle kvinder Den 13. september 1949 mellem kl. 23.00 og 23.35 var to betjente i Apollo Bar. Der var 30-40 gæster, hvoraf ”5 var typiske homoseksuelle kvinder, der sad ved baren. Ingen af de pgl. kvinder er kendt af os her fra afdl. Serveringen ved baren blev foretaget af servitricen Viola, der i længere tid har været ansat i rest., mens serveringen ved i selve restaurationslokalet blev foretaget af den her i afdl. kendte NN. Udover hun passede serveringen, forsøgte hun ikke på nogen måde at komme i forbindelse med de tilstedeværende gæster. Værten var selv til stede i rest.” Dette er den første observation, hvor der optræder homoseksuelle i observationsrapporterne. Der var altså denne septemberaften i 1949 ”5 typiske homoseksuelle kvinder” i Apollo Bar. Hvori det typiske gjorde sig gældende beskrives desværre ikke her.
Kæmpeservitricen Viola Efter igennem flere år at have observeret prostituerede kvinder i selskab med bl.a. farvede udenlandske søfolk, er der blandt gæsterne nogle ”typiske homoseksuelle kvinder”. Ligeledes bemærkes, at serveringen blev foretaget af servitricen Viola, som er kendt blandt ældre bøsser fra værtshuset Mandalay i Teglgårdsstræde 3 – det nuværende Men’s Bar. I en rapport et år senere, fra 12. september 1950, bemærkes igen flere amerikanske søfolk, men tilsyneladende ingen homoseksuelle. Ca. 14 dage senere, den 27. september, bemærkes ca. 30 gæster til stede, hvoraf de fleste sad ved baren. Der blev underholdt af en mandlig pianist og ved bordene blev der serveret af ”en kæmpeservitrice, der kaldte sig Viola”.
Homoseksuelle kvinder og mænd Men så sker der noget. Godt fire måneder senere, den 2. februar 1951 mellem kl. 23.00 og 23.30 var to betjente igen i Apollo Bar. Observationen lød således: ”Der var 30-35 gæster, hvoraf ca. 10 var kvinder. De fleste gæster var ret unge, ca. 20 år, og flere af dem såvel mænd som kvinder, var typiske homoseksuelle; én af de pgl. kvinder var iført jakke og lange snævre benklæder. Der blev danset, og flere af de tilsyneladende homoseksuelle kvinder dansede sammen. Der herskede en livlig stemning, men der var intet, som foranledigede vor indskriden.” Godt to måneder senere, den 17. april 1951 mellem kl. 23.00 og 23.30, observerede to civilbetjente igen i Apollo Bar, og det hed i rapporten bl.a.: ”Der var fuldt hus – ca. 30-40 gæster. Der blev danset lidt, men for de meste sad gæsterne stille ved bordene. Enkelte sang refræn sammen med pianisten. Der var flere typiske homoseksuelle kvinder blandt gæsterne. De fleste af disse kvinder er kendt af os fra Larsbjørnsstræde-kvarteret, hvor de som oftest går rundt på gaden iført lange benklæder og jakke. Der var stemning blandt gæsterne i lokalet, men ingen grund til påtale af nogen art fra vor side. Vi bemærkede ingen kvinder, der er kendt her i afdelingen”. Ved denne observation var de prostituerede kvinder, som afd. B skulle holde øje med, altså forsvundet fra Apollo Bar. Og blandt gæsterne bemærkes de typiske homoseksuelle kvinder på grund af deres beklædning. Godt en måned senere, den 28. maj 1951 kl. 22.10-22.30, lød det i rapporten bl.a. at der var ca. 30 gæster, hvoraf halvdelen var kvinder og flere af kvinderne var ”typiske homoseksuelle”, og det bemærkes endvidere at servitricen Viola stadig arbejder der.
Bartender fra Admiralkroen Observationsrapporterne slutter i 1953, hvor to civilbetjente havde været på besøg den 9. februar mellem kl. 22.30 og 23.00. Det lød bl.a. fra dette besøg: ”Værten er for nylig død, men beværtningen drives i øjeblikket af enken. Tilsyneladende har forretningen i den senere tid skiftet karakter, idet vi ikke så en eneste kvinde i lokalet udover en servitrice. I baren stod en bartender, som tidligere har været beskæftiget i Admiralkroen, Boldhusgade, hvor der kommer en del homoseksuelle mænd og kvinder. Vi bemærkede 6-7 mænd ved baren i lokalet, hvor de sad og nød en genstand, og et par enkelte mænd sad ved et bord i lokalet og drak øl. Alle disse mandlige gæster var tilsyneladende homoseksuelt indstillede, og flere af dem har vi tidligere bemærket i Admiralkroen. Gæsterne opførte sig i øvrigt pænt..” Fra ovennævnte rapporter fremgår det, at Apollo Bar har været besøgt af både kvindelige og mandlige homoseksuelle i perioden 1949 til 1953. I den sidste fase forsvinder de homoseksuelle kvinder tilsyneladende helt.
Kilde: Københavns Politi, Landsarkivet for Sjælland m.v.
Tak for besøget - siden er under kontinuerlig konstruktion - så velkommen tilbage....
