" ... en af de væsentligste bøger i første halvdel af dette livsfjendtlige århundrede." (Overlæge Trygve Braatoy ved UlIevål Sykehus i Oslo, i Information 6. juli 1948).
"..disse individer går altså løse omkring og befinder sig ikke bag tremmer i en zoologisk have.” (Berlingske Aftenavis 17. juni 1948)
I dette jubilæumsår, hvor Landsforeningen for bøsser og lesbiske kan fejre sin 50-års stiftelse, må det være naturligt at kaste et blik tilbage på året 1948 og de forudsætninger, som lå til grund for, at netop året 1948 blev året, hvor en forening for homoseksuelle kunne dannes i Danmark.
I bogen Homofile kampår (1985), skrevet af Axel Axgil og Helmer Fogedgaard, to af pionererne ved dannelsen af Forbundet af 1948 og tidsskriftet Vennen, hedder det: "Det mest betydningsfulde, der skete forud for stiftelsen af de homofile organisationer i Skandinavien, var .. offentliggørelsen af prof. Dr. AIfred Kinseys rapport om Mandens seksuelle vaner, der var udkommet i U.S.A.”.
Kinsey-rapporten med titlen Sexual Behavior in the Human Male, udkom i U.S.A. den 1. januar 1948, men blev først almindelig kendt i Danmark i løbet af foråret og sommeren 1948.
En anden væsentlig begivenhed i 1948, var vedtagelsen af udkastet til De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Det skete den 18. juni 1948, men selve vedtagelsen skete først den 10. december 1948.
I vennekredsen i Ålborg, beretter Axel Axgil om følgende udtalelser: ”De Forenede Nationer har netop vedtaget en erklæring om menneskerettigheder, men du tør ikke tale om, at der findes en gruppe, der også har krav på disse rettigheder. Retten til at være vore følelser bekendt.”
A. J. Lundahl-Madsen (senere Axgil)
Axel Axgil beretter i bogen, at disse provokationer fik konsekvens. Han spurgte flere om de ville være med men de fleste betakkede sig og enkelte udviste så stor frygt, at de ikke senere turde deltage i private selskaber. De var bange for deres stillinger i samfundet som forretningsfolk, lærere osv. De sagde til ham: "Vi kan ikke, men du er uafhængig." Axel Axgil skriver desuden, at nogle af ovenstående udtalelser faldt Sankt Hans Aften den 23. juni 1948, da ham sammen med en ven, Erik Dahl, var på vej til Sankt Hans fest i Ålborg - og "det blev den aften, jeg tog bestemmelsen om at gå i gang med sagen." Han var 33 år gammel, født 3. april 1915.
Stiftelsen af Forbundet af 1948 Derfor er den 23. juni 1948 den officielle stiftelsesdag. Den første bestyrelse var selvbestaltet. Den formelle organisatoriske dannelse af foreningen, som i første omgang fik navnet Kredsen af 1948, fandt først sted i december 1949 med en medlemsvalgt bestyrelse. Problemer med en anden forening med næsten tilsvarende navn (Kredsen af Sct. Hans dag 1887) var årsag til navneskiftet til Forbundet af 1948, men det kunne lige så godt have været Samvirket af 1948, idet dette navn havde 1. prioritet, da A. J. Lundahl-Madsen (Axel Axgils daværende navn) den 26. februar 1949 bad Foreningsregisteret (under Handelsministeriet) være behjælpelig med at få indregistreret navnet. 2. prioritet var Forbundet af 1948 - og derved blev det. Men uden Foreningsregisterets hjælp, idet der skulle gå over 20 år, før navnet blev godkendt. Det skele den 19. november 1969. Så vidt vides første gang et land optog en forening for homoseksuelle i et statsligt kontrolleret register.
Alfred Charles Kinsey
Kinsey-rapporten og den danske presse I kronologisk orden bragte Social-Demokraten (20. april), Politiken (2. maj) Land og Folk (6. juni), Berlingske Aftenavis (17. juni) og Information (5. og 6. juli) omtale af Kinsey-rapporten . Altså umiddelbart før og lige eller Sankt Hans aften den 23. juni 1948. I det følgende, har jeg tilpasset retskrivningen og forsøgt at koncentrere mig om udtalelser omkring homoseksuelle emner. I 1948 havde homoseksuelle forhold mellem voksne over 18 år været tilladt i 15 år. Før 1933 var straffen for omgængelse mod naturen forbedringshusarbejde.
Den amerikanske Adam Social-Demokraten var altså først. Kronikken havde overskriften: Den amerikanske Adam og var skrevet af redaktør Knut Jokker. Han indledte med at konstatere, at bogen : ”... indeholder mere dynamit end noget andet værk siden Arternes Oprindelse af Darwin." Om modtagelsen i USA skrev han: ”... og den havde den virkning i befolkningen, som var der eksploderet et lager af Atombomber i selve Det Hvide Hus.”
Først redegjorde han for de tekniske detaljer omkring rapportens tilblivelse: interviews med 12,000 mænd, som hver især havde besvaret helt op til 500 spørgsmål. Det første bind er i en serie på i alt ni bind, og indeholder resultater af interviews med 5.300 mænd. Desuden skrev Knut Jokker: "De facts, Kinsey opmarcherer, er af en sådan karakter, at man ville vægre sig ved at acceptere dem, hvis de to institutter (National Research Council og Rockefeller Foundation, red.), som støtter hans arbejde moralsk og økonomisk, ikke var en absolut garanti for deres videnskabelige uangribelighed. De står i skarp kontrast til de moralbegreber som generation efter generation har betragtet som ukrænkelige og de afslører på det grelleste, at manden i det amerikanske samfund ikke lever, som han prædiker, men seksuelt opfører sig på en måde, han officielt fordømmer." Herefter gik han over til at omtale den før-ægteskabelige seksuelle aktivitet, som udgør over 90 %, selvom den fordømmes både moralsk og juridisk.
Om homoseksualitet skrev han: "'Spørger man en amerikaner, hvad han mener om det homoseksuelle problem i De forenede Stater, vil han forlegent stamme, at han ikke havde anelse om, at der overhovedet fandtes et sådant problem i Amerika, men ikke desto mindre viser Kinsey-rapportens kolde tal, at 27 % af de yngre og ugifte mænd i nogen grad praktiserer homoseksualitet, og af ugifte mænd mellem 36 og 40 år er 39 % homoseksuelle (Se fig. 156). Også i Amerika har samfundet jo mulighed for at kontrollere de homoseksuelles aktivitet. så den ikke overskrider det der socialt kan tolereres, men da deres antal er så stort. vil man overveje. om samfundet ikke - i stedet for kun at idømme straffe eller se igennem fingre med den overvejende del af overtræderne - bør gøre noget alvorligt for at hjælpe dem. Psykiatrien kan utvivlsomt redde adskillige af disse mennesker, hvis adfærd i mange tilfælde er dikteret af neurotiske konflikter, Man ønsker dem under observation og passende psykisk behandling, eftersom der næppe på anden måde kan opnås resultater af værdi for samfundet og den enkelte."
I det netop citerede, er de vanskeligt at se, hvad der er Kinsey’s mening og hvad der er kronikørens mening. Jeg hælder til at det er kronikørens mening, der kommer frem. I afslutningen skrev Knut Jokker dog: "Rapporten kunne få os til at indse nødvendigheden af en samfundsmoral, der mindre er baseret på fordom og ønsketænkning end på sandhed. Moralbegreber og love kan revideres, men naturen tvinges vi – om end modstridende – til at acceptere, som den er.” Var der alligevel en lille åbning på vej til slut?
Sex og Moral i Amerika Den 2. maj 1948 blev det Politikens tur. I kronikken med overskriften Sex og Moral i Amerika, skrev redaktør Gunnar Leistikow om svælget mellem lovgivningen og retspraksis: "Straffelovgivningen er gennemgående ganske. overordentlig streng over for seksualforbrydelser, hvad der hænger sammen med romerske og anglo-saksiske overleveringer, specielt i de stater, som har stærke puritannske traditioner. Derimod er lovene i stater med fransk og spansk retsudvikling udpræget tolerante. Enkeltstaterne er nemlig suveræne på strafferettens område, og resultatet er en strafferet, der er så broget, at man kan få livsvarigt fængsel i denne ene stat for hvad der ikke er strafbart i nabostaten. De kaotiske tilstande øges desuden ved at amerikanerne nødigt ændrer deres love og sjældent moderniserer dem."
Videre skrev han: "Hårdest er straffene for Omgængelse mod Naturen.. Det er strafbart i de 46 af unionens 48 stater og omfatter både homoseksualitet, kødelig omgang med dyr og orale og andre perversioner. Straffen kan i mange stater være indtil 20 års længsel, i Connecticut 30 år og i North Carolina hele 60 år. Georgia, hvor Ku-Klux-Klans mænd føler sig særligt kaldede til at vogte sædeligheden, har endogså livsvarigt fængsel for denne forbrydelse, som slet ikke regnes for nogen forseelse i staterne Vermont og New Hampshire og i den autonome hovedstads-kommune District of Columbia. Californien udmåler fra et til ti års fængsel for omgængelse mod naturen, men drejer det sig om oral perversion er straffen 15 år.”
Gunnar Leistikow konstaterede derefter, at det er heldigt for amerikanerne, at statsadvokaterne er meget lidt ivrige for at anvende disse forældede og inkonsekvente straffe ”for ellers ville 5% af den amerikanske befolkning sidde og passe på de 95% i fængsler og andre straffeanstalter.”
Han skrev endvidere om Kinseys homoseksualitets-konstateringer: ”En anden sensationel afsløring er den umådelige udbredelse af homoseksualitet. 37% af de adspurgte mænd angiver at have haft homoseksuelle erfaringer. Men for enkelte gruppers vedkommende er procenten endnu langt højere. Den er f.eks. 40,3% for alle ugifte universitetsuddannede mænd på over 30. For ugifte mænd af samme alder med mellemskoleuddannelse er den endda 45,3% og af en eller anden gådefuld grund er den helt oppe på 54,2% blandt de mænd, som har gået i gymnasiet (Se fig. 158). Det vil simpelt hen sige, at hver anden ugift mand på 30 år med amerikansk studentereksamen har haft homoseksuelle erfaringer! Det siger sig selv, at hvis disse tal der korrekte, kuldkaster de fuldstændig alle hidtidige teorier om homoseksualitet.”
Det er tydeligt at redaktør Gunnar Leistikow er chokeret over tallene. Han tvivler også på, om man kan overføre disse amerikanske tal til menneskeheden i al almindelighed og har nok ret, når han foreslår, at rapportens titel ændres til Sexual Behavior of the White American Male, idet Kinsey selv skriver, at ”materialet ikke er righoldigt nok til at drage slutninger om negrenes seksuelle adfærd.”
Seksualliv hos mandkøn i USA En måneds tid senere, den 6. juni, blev det Land og Folks tur. Det kommunistiske partis organ fik dr. phil. Sven Møller Kristensen til at skrive om Kinsey-rapporten. Foruden en gennemgang af rapportens omfang og teknik, nævnte Sven Møller Kristensen rapportens kapitel om summen af seksuel udløsning. I kapitlet sammenregnes alle former for seksuel udløsning - onani, pollutioner, heteroseksuelle og homoseksuelle former og omgang med dyr - til en totalsum, hyppigheden af seksuel udløsning pr. uge. Der tegnes i kapitlet kurver over denne hyppighed i forhold til alderen. Sven Møller Kristensen skrev bl.a.:
"Der er vel ikke noget overraskende i, at denne hyppighed har sit maksimum i ungdommen, og at den synker temmelig hurtigt og jævnt efter 30-års alderen, men at maksimum falder inden de 20 år, dvs. fra 15 til 20 vil nok forbavse de fleste og virke som en alvorlig lære for de mennesker, der har travl med at prædike afholdenhed for den ugifte ungdom."
Om de homoseksuelle resultater skrev Sven Møller Kristensen bl.a.: ”For alle i 16-20 års alderen udgør homoseksuel aktivitet 8% af den samlede seksuelle udløsning, og for de ugifte i denne aldersklasse 18%. De mænd, som endnu i 50-års alderen er ugifte, får 54% af deres udløsninger gennem homoseksuelle former.” Sven Møller Kristensen nævnte også, at "37% af alt mandkøn på et eller andet tidspunkt i deres liv har haft homoseksuelle erfaringer. Det er et af bogens mest forbløffende tal, og det vil sikkert vække nogen skepsis.”
Lige som Politikens anmelder, er Land og Folks anmelder Møller Kristensen chokeret; han kan næsten ikke tro på, hvad han har læst. Han skrev videre: "For forskningen er den det hidtil mest indgående studium af et menneskeligt problem, der står blandt de allervigtigste, og som af moralske grunde har været ret forsømt. For offentligheden som helhed kan bogen ikke undgå at virke til kraftigste eftertanke over rimeligheden af de sociale og retslige holdninger over for seksuallivets regelmæssigheder. Hvis bogens tal holder stik, må der vendes op og ned på, hvad vi mener med ord som ”normal” og abnorm inden for kønslivet. Der er den mest dramatiske modsætning, mellem det faktiske seksualliv, som dokumenteres i Kinsey-rapporten, og den puritanske moral og parodiske anstændigheds-dyrkelse, som er det officielle Amerikas standpunkt. Sven Møller Kristensen afsluttede således: "Man kan naturligvis ikke overføre deres resultater til andre lande eller tage dem som udtryk for hele menneskeheden, men det store arbejde vil nok sætte mange tanker og lignende undersøgelser i sving rundt om i verden."
Bogen om Babbitt's kønsliv Vi nærmer os Sankt Hans aften og den 17. juni får Berlingske Aftenavis den anonyme signatur Doc. til at skrive om Kinseys undersøgelser. Artiklen (som ikke var en kronik, som de øvrige), havde overskriften: The Kinsey Report - U.S.A.'s mest læste bog. Underrubrikken lød: Bogen om Babbitt's kønsliv. (Babbitt var kælenavn for den almindelige amerikaner).
Doc. skrev bl.a. "Siden januar i år er dette opsigtvækkende værk blevet udsendt i fem kæmpeoplag. Bogen er nu samtaleemne overalt i staterne. "Og videre: "Bogen figurer nu ved begyndelsen af juni som nr. 1 på listen over, hvad man i øjeblikket læser i Amerika. Og det til trods for tekstens tyngde og tabellernes mængde."
Efter denne indledning, som måtte have pirret den Berlingske Aftenavis' læsere, fik man denne svada af Doc.: ”De 12.000 udspurgte mandspersoner og deres udsagn om det seksuelle behandles af forfatterne som var det lige så mange forsøgskaniner. Det er imidlertid denne strenge og ganske upersonlige objektivitet, som bevirker, at rapporten overhovedet lader sig læse, uden at man føler for stærk lede ved de ofte meget vanskelige emner. Alligevel kan det ikke nægtes, at mangt og meget i beretningen virker temmelig rystende. Efterhånden som forfatter-zoologen fremlægger sine – ja, man må vel kalde dem – sygehistorier, gribes man af en undrende uhygge; disse individer går altså løse omkring og befinder sig ikke bag tremmer i en zoologisk have.”
Doc fortsatte: "Efter hvad, der her et antydet, vil man forstå. at et referat af værkets indhold i lighed med, hvad der ville være tilfældet ved en almindelig anmeldelse af en mere almindelig bog, ikke kan finde sted".
Læseren af Berlingske Aftenavis fik ikke noget at vide. Ingen procenter for udløsninger, ingen omtale af den homoseksuelle aktivitet, for ikke at tale om de før-ægteskabelige og udenoms-ægteskabelige aktiviteter, som Kinsey berettede om. Det er for stærk kost for avisens læsere. Og hvem præcist Doc. ønskede anbragt bag tremmer i en zoologisk have, fik man heller ikke at vide. Den zoologiske have skulle være temmelig stor.
Seks dage efter var det Sankt Hans. Det var den aften Axel og Erik var på vej til bålfest i Ålborg. Om de lokale aviser i Ålborg har anmeldt Kinsey-rapporten, ved jeg ikke, men omtalen i de øvrige aviser er nået til Ålborg. De havde i tre af dem omtalt de opsigtsvækkende procenttal for homoseksuel aktivitet blandt amerikanske, hvide mænd. Der var videnskabeligt gods at gå videre med, hvis man ønskede at skabe bedre forhold for homoseksuelle i Danmark.
Seksualitet og Sannhet Godt 14 dage efter Sankt Hans, den 5. og 6. juli, bragte dagbladet Information en dobbeltkronik med overskriften Seksualitet og Sannhet. Den var skrevet på norsk, af Trygve Braatoy, psykiater, overlæge ved Ullevål Sykehus i Oslo. Efter en gennemgang af rapportens teknik og omfang skrev han om den: ”en konstruktiv revolution i vor erkendelse."
Derefter benyttede han en stor del af kronikken til en gennemgang af de homoseksuelle resultater. Han refererede også til tidligere undersøgelser og de problemer, de havde. Bl.a. Havelock Ellis, som på baggrund af en undersøgelse af 67 mandlige professorer i Boston, hvoraf 7 angav sig som homoseksuelle, konkluderede at hyppigheden af homoseksualitet hos voksne mænd var 10% ! Kinsey sammenfattede situationen for den mandlige (hvide) befolkning således: "Omtrent 50% er udelukkende heteroseksuelle gennem hele deres voksne liv, kun 4% er udelukkende homoseksuelle. En væsentlig del af resten, hen imod 46% har deltaget både i homo- og heteroseksuel aktivitet i løbet af deres voksne liv" (Se fig. 161).
Efter en gennemgang af Freuds påvisning af den normale Ødipus-situation: drengen koncentrerer tidligt sin kærlighed og sine stærkeste følelser mod moderen, pigen mod faderen, nævnte Trygve Braatoy, at en væsentlig del af drenge og mandlig ungdom lever i seksuelt højst ekstraordinære omstændigheder og dette rimeligvis må få konsekvenser. For det første de konsekvenser, at en betydelig del af drenge og mænd har homoseksuelle erfaringer. Han mente ikke dette var bekymrende. Det bekymrende var, at disse erfaringer finder sted i et samfund, hvor sådanne handlinger bliver fordømt og foragtet, og man derved fik forbudte områder i sindet, nedlåste hændelser blandt erindringer, som for enhver pris ikke må fortælles til ens bedste ven, for ikke at sige til sin elskede. Disse fordomme møder man på et så tidligt tidspunkt i drengeårene, at ens ømhed og kærlighedsevne fra første færd bliver forvirret og usikker. Han nævner yderligere, at nogle af de psykologiske konsekvenser findes skildret i fænomener som jalousi. alkoholisme og forfølgelsesforestillinger.
I kronikkens 2. del skrev Trygve Braatoy videre, at den udtalte dominans af seksual-aktiviteten i aldersgruppen 15 til 20 utvivlsomt er den mest betydningsfulde dokumentering i Kinsey's undersøgelse. Toppunktet for seksual-aktiviteten hos mænd ligger omkring 16-17 års alderen udtrykt i gennemsnitlige antal udløsninger pr. uge er forholdet mellem aldersgrupperne 15-20 og 31-35 som 3.30 til 2,44. Med Kinsey's ord:
"Samfundet arrangerer en lovlig seksuel udløsningsmulighed i ægteskabet, delvis fordi man erkender den ældre mands seksuelle trang. Samfundet erkender ikke at drenge og unge mænd under 20 har større seksuelle evner og ofte er mere aktive end deres 35 år gamle fædre."
Trygve Braatoy omtalte også, at Kinsey angiver, at 95% af dem, som er kommet i puberteten, regelmæssigt er seksuelt aktive før de er 15 år gamle. Før 15 års alderen har over 80% masturbationserfaringer. For de allerfleste fortsætter denne masturbation som regelmæssig aktivitet flere gange om ugen, indtil de gifter sig eller på anden måde arrangerer sig.
Trygve Braatoy sluttede kronikkerne således: "De traditionelle eller officielle moralister må sætte sig ind i dette (materiale), fordi de ellers uophørligt vil risikere, at deres almindelige standpunkter vil blive opdelt og falde fra hinanden ved specielle og underbyggede modargumenter. De anti-traditionelle moralister vil være forpligtede overfor disse undersøgelser fordi fundene i sig selv giver oplysninger om intime sammenhænge mellem seksualaktivitet og social situation og dermed fører ud over en snæver seksualdebat." Trygve Braatoy afsluttede med at udnævne
Kinsey-rapporten til: "en af de væsentligste bøger i første halvdel af dette livsfjendske århundrede.”
Kinsey i Danmark 1955
Med disse avisomtaler var Kinsey-rapportens hovedresultater introduceret i den danske offentlighed. Ingen kunne mere hævde, at "det ved vi ikke noget om". Ingen kunne hævde, at de ikke havde mulighed for at sætte sig ind i et omfattende, videnskabeligt veldokumenteret materiale.
Kinsey korresponderede i øvrigt med Forbundet af 1948 i begyndelsen af 50’erne og besøgte Danmark i november 1955. Han døde året efter, den 25, august l956 og blev 62 år. Sexual Behavior in the human Female, om kvinders seksualitet, udkom i 1953.
Gallup undersøgelse Danmark 1997
I 1997, knap 50 år efter Kinsey-rapporten kom til Danmark, bragte Berlingske Tidende resultaterne af en Gallup-undersøgelse der viste, at 11 % af danske mænd mellem 15 og 69 havde haft seksuelt samkvem med person af eget køn. I aldersgruppen 15-29 årige mænd havde 14% haft seksuelt samkvem med en person af samme køn, medens 10% i aldersgrupperne 30-49-årige mænd og 50-69-årige mænd havde samme erfaringer. (Gallup Instituttet for Berlingske Tidende 25.07.1997).
A. J. Lundahl-Madsen (senere Axgil)
Alfred Charles Kinsey 