1948 Kinsey-rapporten: Sexual Behavior in the Human Male - om hvide mænds seksuelle adfærd i Amerika blev modtaget med mistro i den danske presse. De høje tal om hvide amerikanske mænds homoseksuelle erfaringer kunne ikke rigtig accepteres. Læs historien her Da Kinsey-rapporten kom til Danmark
1948 Idéen til Forbundet af 1948 - som først blev kaldt Kredsen af 1948 - (inspireret af den i Schweiz i 1932 etablerede forening Der Kreis/Le Cercle) opstod i Aalborg hos Axel Lundahl Madsen efter en Sankt Hans bålfest 23. juni 1948.
1948 Forende Nationer (FN) vedtog den universelle Menneskerettighedserklæring, men homoseksuelle var ikke omtalt og sikredes ikke menneskerettigheder.
1948 Cosy Bar i Studiestræde, København fik ved ejerskifte navneforandring fra Dannebrog, som det havde heddet fra det blev indrettet som restauration i 1941.
1949 Admiralkroen (senere kendt som El Toro Negro "Tyren"), Boldhusgade 2 var mødested for både mandlige og kvindelige homoseksuelle. På hver sin etage.
1949 Apollo Bar , Vestergade 24, 1.sal blev indtil 1953 tilholdssted for både kvindelige og mandlige homoseksuelle. "Kæmpeservitricen" Viola serverede her. Hun blev senere kendt fra Mandalay i Teglgårdsstræde 3, (nu Men's Bar).
1949 Danmark blev medlem af forsvarsalliancen NATO.
1949 Vennen Det første nummer af Vennen - medlemsblad for Forbundet af 1948 - udkom i januar med Helmer Fogedgaard som pseudonym redaktør "homophilos". Vennen fortsatte fra 1953 til 1970 som privat udgivet blad.
1949 Kredsen af 1948 indgav ansøgning til Forenings-registret (under Handelsministeriet) om optagelse. En forening med et lignende navn protesterede, så man indgav ny ansøgning med forslag til andre navne, herunder Forbundet af 1948, men også denne ansøgning blev afslået. Forbundet af 1948 blev først godkendt til optagelse i 1969 - efter 20 års ansøgninger.
1949 Forbundet af 1948. Den første bestyrelse, klublokaler, fester, debat i de første år.. "Den første udpegede »bestyrelse« bestod af Axel Lundahl Madsen, Ålborg (formand) Helmer Fogedgaard, Rudkøbing, redaktør af Vennen under pseudonymet »HOMOPHILOS«, bogtrykker Poul Karstad, København (kasserer), dameskrædder J. L. W. Álborg og cand. mag. Jørgen Bach, Vanløse. Udenfor »bestyrelsen« blev som sekretær udpeget kioskejer Kaj Staun, der fungerede under pseudonymet »Kaj Nielsen«. Denne foreløbige »bestyrelse« fungerede i Forbundets første måneder. I juni 1949 blev Poul Karstad grundet tidnød, udskiftet med en ny kasserer: Direktionssekretær Børge Schneider, København. I august samme år blev »bestyrelsen« igen ændret og udvidet, idet Børge Strømholdt, København, (kaldet »Bob«), indtrådte som næstformand med særligt henblik på arbejdet i hovedstaden og fru Ellen Witzansky, København som 2. næstformand, idet man fandt, at de efterhånden mange kvindelige medlemmer burde have repræsentation i »bestyrelsen«. Endvidere afløste revisor Holger Bramlev, Søborg, dameskrædder J. L. W. i denne første »bestyrelse«. Med henblik pa oprettelsen af en afdeling i København blev der nedsat et særligt udvalg bestående af »Bob«, fru Ellen Witzansky, Kaj Staun, Børge Schneider og Harry V. Kortner."(fra "Homofile Kampår",1985)
1949 Marinesoldater på Rådhuspladsen. "I sommerens løb 1949 var der opstået en voldsom debat i den københavnske presse om marinesoldaternes færden i diverse barer og på Rådhuspladsen. I Læderstræde i København var en homofil mand blevet myrdet, og med dette som baggrund begyndte man at diskutere marinernes fritid og fortalte blandt andet om, hvorledes disse "uskyldige" unge mennesker om natten ved midnat "solgte sig selv" på Rådhuspladsen.
Den 1. august 1949 interviewede "Berlingske Aftenavis" ved medarbejderen "top" kontreadmíral Lundsteen om marinesoldaternes moral, og det fik den høje officer til blandt andet at fremkomme med følgende for hans intelligens ikke særlig smigrende udtalelse: »Homoseksualitet er desværre tilladt i dette land, når den ikke vækker offentlig forargelse. Der er imidlertid ingen tvivl om, at den unge mand, der indlader sig på et sådant forhold, tager skade på sin sjæl«.(citat fra bogen Homofile Kampår,1985)
1950 The U.S. Congress establishes the Uniform Code of Military Justice which sets down the basic policies, discharge procedures and appeal channels for the disposition of homosexual service members.GLINN
1950 Forbundet af 1948 afholdt sin første officielle generalforsamling den 15. januar. Den varede mere end 10 timer. Forsamlingen godkendte de mange ting, som var sket i de forløbne halvandet år, herunder bestyrelsesvalget. Medlemstallet var nu på godt 600 plus nogle hundrede abonnenter på "Vennen". I klublokalerne i København havde der i de forløbne fire måneder været over 3000 gæster.( Homofile Kampår, 1985)
Ølandshus, Kbh. 1951
1951 Amager Bladet skrev den 30. marts 1951 om Forbundet af 1948's klublokaler i Ølandshus, Amagerbrogade 62, Kbh. "Man skrev om "udskejelser", "sygelig perversitet", "forfærdelig abnormitet", en "skamplet på Amager o.s.v. Bladet skrev, at der fra tid til anden har gået de vildeste rygter om kannibalfester, der blev afholdt."
1951 Onani-patruljen Københavns Politi oprettede en specialgruppe - populært kaldet onanipatruljen - som skulle overvåge og bekæmpe den offentlige homoseksuelle aktivitet bl.a på nødtørftsanstalterne (de offentlige toiletter). Der blev foretaget mange razziaer og overvågninger, og mange hundrede mænd blev anholdt og idømt bøder og fik tilhold om ikke at besøge disse steder igen.
1951 Hvorfor er de sådan? En studie over homosexualitetens problemer udkom. Bidrag af magister Karl O. Christiansen, professor, dr. jur. Theodor Geiger, magister Mogens Højgaard, skoleinspektør, cand. psych. C.C. Kragh-Müller, læge Nils Nielsen, læge Jarl Wagner Smitt og læge Hans Rahbek Sørensen.; Red.: Jarl Wagner Smitt.(Hans Reitzels Forlag, Kbh. 1951) Forfatterne skrev bl.a. i forordet til bogen: "Den umiddelbare årsag til denne bogs fremkomst var følgende udtalelse, som en af bogens forfattere (W.S.) nylig kom med under et mentalhygiejnisk foredrag: "Ligesom en godsejer opdrætter fasaner til efterårets klapjagter, således synes vort samfund i vid udstrækning at opdrætte psykopater, forbrydere, perverse og homosexuelle, for derefter at drive jagt på dem - en uhyggelig jagt, som koster meget både i penge og menneskelige lidelser. - Vi må formentlig i fremtiden ind på den ubehagelige erkendelse at det er samfundet der den egentlige patient"." Og videre: "Vi er alle enige om at bekæmpe homosexualiteten, for så vidt som den kan tænkes at være betinget af uhensigtsmæssige faktorer i vort kultursystem, men de homosexuelle vil vi ikke forfølge.." På bogens bagside står: "Der er kun få ting om hvilke de fleste mennesker har så deciderede meninger og om hvilke de dog ved så lidt, som homoseksualiteten. I denne bog har syv fagfolk forsøgt at korrigere nogle af de almindelige misforståelser, og samtidig stræbt efter at give en fordomsfri og tidssvarende fremstilling af de mange problemer der knytter sig til denne ejendommelige afvigelse, som i vor kultur har givet anledning til så mange konflikter og så megen fortvivlelse. Det, der er lagt mest vægt på, er mulighederne for at forebygge den homoseksuelle udvikling. - Bogen slutter med et kritisk og fordomsfrit indlæg af skoleinspektør ved Bernadotteskolen, cand. psych. C.C. Kragh-Müller, der drager de pædagogiske konklusioner af, hvad vi i dag ved om homoseksualiteten og dens årsager (Zaurits Bureaus fremhævelse i fed)
1951 Harry Hay, Chuck Rowland, and others form the Mattachine Society in Los Angeles, one of the first gay organizations in the U.S. and forerunner of the current gay liberation movement. GLINN
1952 A small group from within the Mattachine Society began publishing ONE magazine, America's first magazine to advocate a pro-homosexual stance. In 1953 it was available by subscription and appeared on newsstands across the country. Then in October of 1954 it was confiscated by the U.S. Post Office, declaring it obscene. Against all odds ONE sued the Post Office, taking the case all the way to the U.S. Supreme Court. In 1958 they won a landmark decision guaranteeing the freedom of Gay and Lesbian publications to be distributed through the mail.GLINN
1952 The U.S. Congress enacts a law banning lesbian and gay foreigners from entering the country. The legislation is on the books until its repeal in 1990. GLINN
1952 Holger Bramlev blev ny formand for Forbundet af 1948 Stifteren og den første formand Axel Lundahl Madsen (senere Axgil) gik af som formand.
1952 Vennen Medlemsbladet for Forbundet af 1948 - blev udskilt fra Forbundet af 1948 og fortsatte på andelsbasis med Helmer Fogedgaard (indtil 1953) og Axel Lundahl Madsen (senere Axgil) som redaktører. I 1956 gik bladet ind som følge af 'Den store Pornografiaffære' (se 1955).
1954 Pan - Forbundet af 1948's nye medlemsblad. Det første nummer udkom i januar.
1955 Tyvens Dagbog af Jean Genet fra 1949 udkom på dansk. Oversættelse: Jørgen Rothenborg. (Hans Reitzel, Kbh.) Dagbladet Politikens At Tænke sig kaldte forlæggeren for "Sengeforlæggeren Hans Rædsel". Justitsministeriet bestemte 22. december, at der ikke skulle rejses tiltale for pornografi.
1955 "Den store pornografiaffære". Den 30. marts 1955 blev april-nummeret af Vennen beslaglagt ved en politi-aktion - ledet af politiinspektør Jens Jersild -, men Københavns Byret besluttede dog ikke at opretholde beslaglæggelsen. "Politiinspektør Jersild havde i 1953 udgivet en bog med titlen: »Den mandlige prostitution - årsager, omfang og følger«. Bogen blev blandt andet anmeldt i tidsskriftet »Nordisk Medicin« af lægen dr. Jarl Wagner Smitt. Hele anmeldelsen blev med dr. Smitt's tilladelse bragt i "Vennen"s aprilnummer 1955. Trods det, at anmeldelsen var yderst saglig, var den alligevel en kraftig kritik af Jens Jersilds politimetoder og ikke mindst hans baggrund for at udgive bogen. Det fortælles, at Jens Jersild fik et hysterisk anfald på sit kontor, da "Vennen" bragte dr. Smitts anmeldelse, og det blev ikke mindre af, at Helmer Fogedgaard i samme nummer af "Vennen" skrev en artikel: »Da københavnsk politi trådte i spinaten«. Helmers artikel omhandlede Jersilds forsøg på at stoppe hans udgivelse af nogle helt private hilsener i bogform, som blev udsendt til venner og bekendte ved nytårstid. Politiet havde indstreget ikke mindre end tre sider, fordi man skønnede, at det var »pornografi«. Imidlertid var dette afsnit skrevet af den gamle romer Petronius, og det hørte således til den klassiske litteratur, der er fredet i "kultiverede kredse".
Helmer kommenterede sagen således: »Men hvad ved åndelige barbarer om den ting? Bare mase på og træde i spinaten«. Helmer Fogedgaard skrev endvidere: »Åbenbart er det kun de homofile, som igen skal holde for og forfølges, sådan som et mindretal altid kan risikere det i pseudodemokratiske lande. Men vi må sætte os på bagbenene og kræve samme rettigheder som andre borgere«, og sluttede: "Den forbandede barnepige-mentalitet, som opretholdes for vore penge, ønsker vi ad hækkenfeldt til«. - Det pågældende nummer af »Vennen«, april 1955, var Jersild i hænde den 27. marts 1955.
Dr. Smitts anmeldelse af Jersilds bog og Helmer Fogedgaards skarpe kommentar til politiets adfærd blev for meget for politiinspektøren i forbindelse med, at "Vennen´s redaktion stadig havde omtalt og påtalt myndighedernes betænkelige overgreb på homofile medborgere. Nu troede Jersild, at han kunne stoppe "Vennen«, i hvis redaktion indehaverne af "International Male Studio« havde sæde, ligesom bladet blev ekspederet fra firmaets kontor.
Debatten om frigivelse af »pornografi« i Danmark havde netop taget sin begyndelse og blev kraftigt debatteret i pressen. Beslaglæggelse af diverse bøger var begyndt, og Jersild regnede som omtalt med at have pressens bevågenhed, hvis sagen kunne drejes i den retning. Den 29. marts 1955 kl. 11 mødte politiinspektør Jersild derfor op i Københavns byret hos dommer S. Buhl. Jersild forelagde fire rapporter og diverse fotografier, og begærede sagen behandlet for lukkede døre, hvilket dommeren imødekom. Hvad politiet havde skrevet i de omtalte rapporter, og hvilke billeder, der blev fremlagt for dommer Buhl, har det aldrig været muligt at få opklaret, men Jersild opnåede hvad han ville.
Dommer Buhl afsagde ransagningskendelse hos »I.M.S.« og »Dansk Forretnings Tjeneste« (D.F.T.) og gav politiet ret til at beslaglægge, hvad man måtte skønne nødvendigt af billeder, breve, skrifter og kartoteker. Aktionen skulle foretages af de betjente, der gennem de forløbne år havde været med i Jens Jersilds korps til kamp mod de homofiles krav om ligeret." Citat fra: Homofile Kampår, 1985 Hele bogen (uden illustrationer)kan læses via dette link.
Axel Lundahl Madsen og Eigil Eskildsen (senere Axgil) blev anholdt og varetægtsfængslet. Deres forretningspapirer fra DFT (Dansk Forretnings Tjeneste), IHWO (International Homosexual/Hobby World Organization) og IMS (International Model Service) - herunder adresselister på abonnenter, modeller og købere af modelbilleder - blev beslaglagt og brugt i politiets opklaringsarbejde.
I november 1955 idømtes Axel J. Lundahl Madsen og Eigil Eskildsen (senere begge Axgil) hhv. 12 og 18 måneders fængsel - hovedsagelig pga. forhold til nogle af deres modeller - som i straffelovens forstand var mindreårige (under 18 år og en under 15 år). Desuden dømtes Axel Lundahl Madsen efter en tilføjelse fra 1939 til straffelovens paragraf om pornografi: "billeder, der, uden at de kan anses for egentlig utugtige udelukkende må antages at have forretningsmæssig spekulation i sanselighed til formål".
'Den store pornografiaffære' er denne sag blevet kaldt - hvilket er noget misvisende, for den handlede kun delvist om pornografi. Sagen udviklede sig mere og mere over hele året og i løbet af 1955/56 blev omkring 300 mænd idømt bøde- og fængselsstraffe for 'kønslig usædelighed med en person af samme køn' under 18 år og/eller under 15 år. Langt flere end de ca. 300 dømte var dog inddraget i affæren på grund af politiets nidkære og brutale afhøring af bekendte og pårørende.
Under fængslingen af Axel Lundahl Madsen (senere Axgil) forsøgte nogle af de tilbageblevne medlemmer af Vennens redaktion at fortsætte bladet, men i 1956 måtte de opgive.
Affæren blev også katastrofal for Forbundet af 1948 selvom forbundets stifter og første formand Axel Lundahl Madsen allerede havde forladt Forbundet af 1948 i 1952. Medlemstallet faldt fra ca. 1600 til 62. Ingen turde være opført i kartoteker, som kunne falde i 'de forkerte hænder'
Martin Elmer har denne beretning om sagen og arbejdet i de følgende år: "De mange linier om pornografiaffæren, som i virkeligheden konstant er blevet bagatelliseret, savner dels oplysninger om, at hovedmændene også var sigtet for formidling af mindreårige via kodeannoncer i Vennen, i hvert fald ifølge aviserne, dels om de mange selvmord der fulgte på optrevlingen af Dansk Forretningstjenestes lyssky foretagender. Oplysninger om antallet svinger fra 30 til 70 (det sidste tal stammer fra Ekstra Bladet). Jeg havde selv relationer til to af dem, der begik selvmord af frygt for, hvad der kunne hænde dem efter politiets beslaglæggelse af Axgillernes kartotek over såkaldt utugtskunder.
Flere medarbejdere ved Vennen, bl.a. Lis Nancke advarede dem om, at hvis de kom i konflikt med politiet, ville det få ubehagelige konsekvenser for mange homoseksuelle, foruden at medieomtalen ville skade såvel Vennen som den udvikling, der langsomt var ved at komme i gang med større forståelse for minoritetsgruppen. Disse advarsler ignorerede Axgillerne totalt. Og så skete det, som Lis Nancke og andre havde frygtet. De menneskelige tragedier, de to mænd forårsagede, var enorme i forhold til, hvad de blev straffet for.
Vi var nogle stykker, der herefter blev enige om nogle udadvendte aktiviteter som en konsekvens af affæren, bl.a. uddelte vi løbesedler på alle bøssebarer og satte dem også fast med tegnestifter på træer i Fælledparken, med teksten: kom frem, vær dig selv bekendt, ikke flere selvmord. Løbesedlerne havde Vennens adresse, hvortil man kunne skrive, hvis man ville i forbindelse med os.
I det år Vennen ikke udkom, dannede vi Aktivistgruppen Vennen i erkendelse af, at tidsskriftet var uanvendeligt som kontaktmiddel til det øvrige samfund. I modsætning til Forbundet af 1948, som i de første 25 år af sin eksistens var en ren selskabelig forening, var gruppen 100% udadvendt.
Vi skrev artikler og læserbreve i aviserne, holdt foredrag i kommuneskoler, foreninger og højskoler, vi opsøgte politikere og politifolk for ansigt til ansigt med at fremsætte, hvad vi anså for at være berettigede krav på de homofiles vegne. På et tidspunkt dannedes afdelinger i Norge og Sverige, samt en enkelt i Odense, og i årene frem til 1970 havde disse afdelinger sammenlagt 53 medlemmer. Vi mødtes alle en gang om året i december til fællesspisning (enhver betalte sit)og samarbejdede via kontaktudvalg og månedlige cirkulærer, som sorterede under det københavnske kontaktudvalg, som derfor havde 3 medlemmer, mens de andre kun havde 2.
Det var jo meningen, at aktivistgruppens udgifter skulle dækkes af salg af Vennen, men det blev kun muligt en kort tid, jo flere vi blev, jo flere aktiviteter, jo flere udgifter. Axgillerne beskyldte mig efter overstået fængselsophold for at have stjålet Vennen og pengekasssen, samt hvad der var indbetalt til det andelsforetagende, de havde startet. Det var nogle af deres mange løgne, som de heller ikke kunne bevise. Jeg havde jo slet intet med Vennens pengesager at gøre før 1960, og Andelsselskabets midler havde de stukket i egne lommer, det kunne Lis Nancke til gengæld bevise (herefter var det, at vi begyndte at omtale Axgillerne som bøssemafiaen). Vennen udkom jo også igen i 1958 som duplikeret blad, fordi der ingen penge var til mere. Da jeg begyndte at skrive om bøssemafiaens løgnagtigheder, og at den bar ansvaret for stribevis af selvmord, ringede Axgillerne mig op flere gange og truede med, at der ville ske mig en ulykke ”hvis jeg ikke snart holdt kæft”.
Vort skatteregnskab dokumenterede hvert år et underskud på tidsskriftet og aktivistgruppen. Da jeg selv måtte lukke Vennen i 1970, regnede jeg ud, at jeg havde medvirket til at dække underskud i alle årene for et samlet beløb af ca. 35.000,- kr. Tidsskriftets oplag dalede konstant, mens Eos og Coq havde et dobbelt så stort oplag. De homofile foretrak de kommercielle blade frem for det ene, der prøvede at skaffe dem en bedre og tryggere tilværelse som homoseksuelle. Derfor er jeg lidt ked af, at du sætter Eos i bås med Vennen. Eos var et enkeltmands forretningsforetagende (udgiveren var en type magen til Axgillerne), Vennen et non-profit-foretagende." (Mail til Zaurits Bureau, september 2003).
1956 Martin Elmer (Robert Cecil Martin Elmer Berg, født 20. februar 1930 i København) var den første homofile i Danmark, der trådte frem for offentligheden med en kronik: De uforstandige i Social-Demokraten 23/7-1956.
Martin Elmer var koordinator for aktivistgruppen Vennen fra efteråret 1961 til dens ophør ved årsskiftet 1974. Ansvarshavende redaktør af det homofile tidsskrift Vennen fra juni 1962 til dets ophør ved årsskiftet 1971. Skrev manuskriptet til og medvirkede i TV-udsendelsen Et foragtet mindretal, sendt 20/9-1968. Medvirkede i Inge og Steen Heglers film: Kærlighedens Sprog II, som havde premiere i den københavnske biograf Carlton 1/1-1971. Martin Elmer har dannet par med stofkunstneren Erik Fink siden 1963 (partnerskabskontrakt indgået på Frederiksberg Rådhus maj 1994). Bosat i Spanien siden 1979.
Bibliografi. Fagbøger (udvalg): Homofil - og hvad så? Vennen, 1968 Den lilla / af Martin Elmer og Erik Fink. Vennen, 1970 Trivsel også for de homofile. Rhodos, 1971 Selvmordsrapporten. Erichsen, 1974 Feminin eller maskulin - hvad er du? Erichsen, 1976 En by er også et landskab: (dias fra min barndom). Kirskov, 1984. Erik, min elskede. Kirskov, 1987 Ud af ghettoen. Kirskov, 1988 (kilde: http://www.litteratursiden.dk/sw2395.asp)
1957 Vennen. Efter et års tids pause blev Vennen genudgivet og i løbet af kort tid blev Martin Elmer den ledende kraft bag bladet. Vennen tegnede det udadvendte billede af homofile i Danmark de næste ti år.
1957 Bundfald - en film om københavnske trækkerdrenge fik premiere. Politiinspektør Jens Jersild, Københavns Politi, var konsulent på filmen, som fik "fremragende og begejstrede anmeldelser fra en enig presse" ifølge omtale på en salgskasette. Instruktion (debut) og manuskript: Palle Kjærulff-Schmidt og Robert Saaskin. Medvirkende: Ib Mossin, Birgitte Bruun, Ghita Nørby, Bent Christensen, Preben Kaas, Lone Hertz m.fl. Minuttal: 86 minutter Biograf premiere: 23. august 1957, Roxy, Colosseum, Merry, Triangel, Kinopalæet. Repremiere: 2. december 1960, Atlantic, Bella, Roxy, Toftegaard Vist i tv: DR: 15.10.1981 TV Bio+: 17.06.2001, 06.07.2001, 08.08.2001, 25.08.2001, 21.09.2001 Filmpriser: Palle Kjærulff-Schmidt & Robert Saaskin, Bodil for bedste film. Sven Gyldmark fik en Bodil specialpris for musikken.
1957 A 639 page Navy report, called the Crittenden Report for the captain who headed the committee, concludes that there is "no sound basis" for the charge that homosexuals in the military pose a security risk. The Pentagon denies the existence of this report for nearly twenty years. "Federal courts rule that military personnel may appeal military court decisions to civil courts.GLINN
1958 Erik Jensen blev ny formand for Forbundet af 1948. Han ledede foreningen igennem en meget vanskelig periode, hvor medlemstallet var helt i bund.
1958 EOS Første nummer af EOS - et uafhængigt homofilt tidsskrift - udkom dette år med Knud Rame (Kim Kent) som ansvarshavende redaktør. Det udkom indtil 1971, hvor det blev sammenlagt med Amigo: Homo-Kontakt: Eos indtil 1974. Fra 1958 udkom der således tre homofile blade i Danmark: Vennen, Pan og EOS.
1959 Can-Can, Larsbjørnsstræde 12, København K åbnede. Bent Hasebart var restauratøren som gennem mange år bl.a. drev Can-Can i Larsbjørnsstræde og senere Why Not/Can- Can i Lavendelstræde. Han var også fotomodel og reklamerede bl.a. for cigaretmærket Filtra. Annonce i Billed Bladet 1958.
1959 Manden og Drengen Danmarks Radio sendte et hørebillede om "trækkerdrenge-problemet" i København. Medvirkende bla. politiinspektør Jens Jersild. Montagen kan høres på dr.dk/bonanza >>> her Udsendelsen blev produceret af Sven Alkærsig i samarbejde med Københavns Politi og Foreningen for Unge Mænds Vel.
1960 Militæret slår til. Københavns kommandant, generalmajor Aage Højland Christensen, forbød i en dagsbefaling fra marts 1960 uniformeret militært personel at besøge fire restauranter i København:
1961 Fortuna Bar flyttede fra Fortunstræde 3 til Vestergade 4 (tidl. Café Holberg) og fik senere navneforandring til Kake Club.
1961 Drengen i porten Fjernsynet viste den 31. januar 1961 udsendelsen Drengen i porten, som skulle advare unge drenge mod at indlade sig med homoseksuelle mænd. Niels-Jørgen Kaiser, daglig leder af Danmarks skole-TV-, børne- og ungdomsudsendelser, producerede udsendelsen.
1961 Folketinget vedtog "den grimme lov" (Borgerlig straffelovs § 225, stk. 4), som kriminaliserede kunden i et prostitutionsforhold til mænd under 21 år. Politiet brugte loven til intensiv forfølgelse af bøsser og fortolkede et betalingsforhold meget snævert. F.eks. en øl, en pakke cigaretter eller penge til en taxa kunne tolkes som et betalingsforhold.
Erik Fink og Martin Elmer, 1963
1961 Aktivistgruppen Vennen. Martin Elmer var koordinator for aktivistgruppen Vennen fra efteråret 1961 til dens ophør ved årsskiftet 1974.
1961 Masken i Studiestræde 33 skiftede ejer og fik navneændring fra Igels Bar, da John Ertner overtog baren.
1962 "Bør en homoseksuel lærer have lov at undervise?" To trediedele af befolkningen mener nej Det var resultatet af en undersøgelse Gallup Instituttet foretog i begyndelsen af 1962. 65% svarede nej til spørgsmålet, kun 15% svarede ja. Se hele undersøgelsen: her
1963 The New York Times publishes a large feature entitled 'Growth of Overt Homosexuality Provokes Wide Concern: Condition Can be Prevented or Cured, Many Experts say: Conflicting Points of View Spur Discussion of Inverts'.
1964 Life magazine publishes an unprecedented look at gay life, entitled 'Homosexuality in America'.
1964 Lille Rosenborg Åbenrå 33, Kbh. bliver nye klublokaler for Forbundet af 1948 fredag, lørdag og søndag aften. Forbundet havde tidligere haft klubaftener i Admiralkroen, Boldhusgade, men p.g.a. faldende medlemstal blev Forbundet sat ud.
1965 "Den grimme lov" Borgerlig straffelovs § 225, stk. 4 afskaffedes igen i enighed af Folketinget.(se under 1961)
1966 Åbenrå 33, Kbh. Forbundet af 1948 købte ejendommen. At det kunne lade sig gøre, var fordi den i 1951 skabte Støttefond havde oparbejdet en mindre formue takket være ikke mindst Helga "Jeppe" Jepsen, der i mange år personligt havde solgt de såkaldte byggemærker. Desuden havde et medlem lånt Forbundet 10.000 kr. I 1975 udstykkedes ejendommen i ejerlejligheder og ved det første salg i 1976 købtes ejendommen i Jægergårdsgade, Århus.
1966 Venneparret, forfatteren Martin Elmer og stofkunstneren Erik Fink, bosat i Spanien siden 1979, skabte i efteråret 1966 homofil historie ved at indsende begæring til Københavns Magistrat 1. afdeling om borgerlig vielse under henvisning til, at loven ikke præciserede kun at omfatte par af forskelligt køn.
Anmodningen blev afslået med den misvisende begrundelse, at loven ikke hjemlede mulighed for indgåelse af ægteskab mellem personer af samme køn, men skabte en betydelig debat i medierne. Et læge-ægtepar, Gunnar og Ilse Lund-Hansen, skrev i Jyllands Posten: "Jamen, hvorfor ikke?"
Martin Elmer og Erik Fink opnåede det symbolske papir på deres forhold 28 år senere, på Frederiksberg Rådhus i maj 1994.
1967 The Advocate the oldest continuing gay publication in the U.S. begins publishing in Los Angeles. GLINN
1967 Ligestilling vedr. prostitution. Straffelovens bestemmelser om prostitution gøres ens for heteroseksuelle og homoseksuelle forhold.
1967 Tekstlig pornografi tilladt. Folketinget afskaffede forbuddet mod tekstlig pornografi den 2. juni 1967. Det skete med stemmerne 159 for, 13 imod. Nej-stemmerne kom fra Venstres og de konservatives grupper, som var blevet fritstillet. Straffelovrådet havde i 1966 afgivet sin betænkning, og foreslog ophævelse af bestemmelserne i straffeloven (§ 234) om tekstlig pornografi og gjorde det med en kultur-relativistisk argumentation, som tog udgangspunkt i, at man ikke kunne bevise, at pornografi var skadelig for samfundet, enkeltgrupper eller enkeltpersoner. Billedpornografi var dog undtaget (se herom under 1969). Bet. 435 om straf for pornografi. Myndighed: Justitsministeriet. År: 1966 Udvalg: Straffelovrådet. Formand: Folketingets ombudsmand, professor, dr. jur. Stephan Hurwitz. Påbegyndt: 2. december 1964. Afsluttet: Juni 1966
1967 Jean Genet's film Kærlighedssang forbudt. Et totalforbud ramte Jean Genet's halvdokumentariske film Kærlighedssang. Filmcensoren Arne-Ole David udtalte i november: "Jeg tror ikke, der er andre end gamle bøsser der vil glæde sig over denne film."
1967 Pink Club Discoteque. Restaurant Lille Rosenborg, Åbenrå 33, Kbh. fik ny restauratør, som i juli 1967 gav den navnet Pink Club. Forbundet af 1948 havde fortsat fredag, lørdag og søndag aften. På Forbundet af 1948's aftener kunne der danses, men da restauratøren tillod dans også de øvrige aftener greb Bevillingspolitet ind. Politiet sagde nu, at der heller ikke måtte danses på Forbundets klubaftener. Forbundet gjorde politiet opmærksom på, at man havde danset i ca. 20 år og derfor ville sidde et sådant forbud overhørig. Politiet opgav at anlægge sag og godkendte dans, når Forbundet lagde navn til. Fra november 1967 blev åbningstiderne: hverdage 20-01, søndage 15-01. Forbundet af 1948's medlemstal steg fra ca. 600 til 2800 !
1967 Lumbyes Selskabslokaler, Allégade, Frederiksberg (ved siden af "Intime").Forbundet af 1948 fik klubaftener "for medlemmer der føler sig blæst ud af musikken i Pink Club".
1968 The Boys in the Band Mart Crowley's play, "The Boys in the Band", opens April 14 in New York City.
1968 Et foragtet mindretal Martin Elmer skrev manuskriptet til TV-udsendelsen Et foragtet mindretal, sendt 20/9-1968. Martin Elmer medvirkede i TV-udsendelsen sammen med nogle af aktivistgruppens medlemmer.
1968 Homofil - og hvad så? Af Martin Elmer. Vennen, 1968
1968 Mænds dansen med hinanden på offentlige steder "stridende mod orden og sømmelighed" Tidsskriftet Vennen henvendte sig til justitsministeren og fik i et brev fra justitsminister Knud Thestrup (K) afslag på at der kunne lempes på danseforbuddet.
Justitsministeren støttede en udtalelse indhentet fra politidirektøren i København og tiltrådt af Foreningen af Politimestre i Danmark, som bl.a. skrev: "I overensstemmelse med den blandt publikum herskende almindelige opfattelse må politiet anse det for stridende mod orden og sømmelighed, hvis 2 mænd danser med hinanden i et offentligt danselokale. I konsekvens heraf og i medfør af politivedtægtens § 52, stk. 1, vil politiet skride ind og bringe forholdet til ophør, såfremt det kommer til dets kundskab at en beværter i sit lokale tillader mænd at danse sammen." I foreninger ville politiet dog fortsat ikke skride ind. Først i 1973 blev forbuddet ophævet.
Tak for besøget - siden opdateres løbende med historiske oplysninger, så velkommen igen ...
Ølandshus, Kbh. 1951
Ølandshus, Kbh. 1951
Erik Fink og Martin Elmer, 1963