zaurits-bureau.dk



Aktuelt - nyheder om bøssehistorie


Nyhedsarkiv


Om zaurits-bureau.dk


Kontakt

Gay Life in Denmark



Copenhagen Gay Life

Bøssehistorie - Tidslinier



Tidslinie 1852-1899


Tidslinie 1900-1947


Tidslinie 1948-1968


Tidslinie 1969-1988


Tidslinie 1989-2003

Bøssehistorie



Bøssehistorie - introduktion


Da Kinsey kom til Danmark 1948


Den homoseksuelle sædelighedsskandale i København 1906-07


På sporet af bøssebarernes historie i København


Da Apollo Bar blev homobar


Bøssemyter


Pride Parader i København 1997 -

Bøssehistorie - Dokumentation



Numa Numantius: "Vindex", 1864


Til Regering og Rigsdag 1911


"Nekkab" 1924


Politiets aktion i København 1938


Kommandanten i København 1960


Biskoppernes udtalelse om kirkelig velsignelse


Registreret partnerskab, bekendtgørelse af lov om

Teaterhistorie



Homoseksuelle karakterer på danske scener 1907-1970

Universitetsspecialer, ph.d.-afh. og disputatser



Universitetsspecialer, ph.d-afhandlinger og disputatser

Landsforeningen for bøsser og lesbiske



LBL's historie


Historien om det registrerede partnerskab

Links:



Links til andre gode websider og Google Search

Københavns historie



Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser 1857



Lyt til Radio Rosa på 98.9 FM - lyserød radio til Storkøbenhavn siden 1983 * HomoTv.dk - omtale af homo-programmer på mange TV-kanaler Københavns Bymuseum fra 4. juli til 29.september 2009. Udstilling om københavnske homoseksuelle, biseksuelle og transpersoners historie.

    Nyhedsarkiv





Hele sandheden? Stig Elling (f. 1947) voksede op i Lyngby med to psykisk ustabile forældre. Han stiftede som 17-årig sit første rejsebureau, blev hurtigt kendt som hele Danmarks rejsekonge og har været salgsdirektør for Star Tour siden 1991. I Hele sandheden fortæller Stig Elling for første gang helt åbent om en barsk barndom, han aldrig kunne kaste af sig. Om mange års letlevende liv med piller og sprut (bl.a. i Pink Club, Åbenrå 33) - og om det at stå frem som åben bøsse. Stig Elling "sprang ud" som 58-årig i Se og Hør juni 2005 og fik årets homo/bi-pris ved Copenhagen Pride i august 2006.LBL.dk
Bøssekampens politik - artikler om et tiårs bøssekamp og bøssefrigørelse blev udgivet i 1979 af forlaget Pan, Forbundet af 1948's forlag. Fra indledningen v. Wilhelm von Rosen: "På trods af, at bøsser er blevet mere synlige, end vi har været i næste to tusinde år, er det karakteristisk for situationen idag, at ingen inden for samfundets magtelite, i topstillinger inden for f. eks. fagbevægelse, centraladministration, politik, videnskab, erhvervsliv, presse og fjernsyn (og heller ikke i teaterverdenen) har ladet sig identificere af offentligheden som homoseksuelle.

De er der, men for offentligheden ser det ud som, som om homoseksuelle ikke findes i disse fornemme og "respekterede" lag af samfundet. Derved opretholdes illusionen om, at homoseksuelle er en lille og og afgrænset del af samfundet uden synderlig del i dette. Det er klart, at for en "kendt person" er det en helt anden og alvorligere beslutning åbent at vedkende at være homoseksuel, end det er for en student eller en forfatter.(Hvorfor det?...hvad med en tømrer, maler, snedker, blikkenslager eller murer .. zaurits-bureau.dk's kommentar).

På den anden side må det koste de pågældende en hel del hykleri og forstillelse, og for et menneske, der har brug for at stole på andre, og som ønsker andres tillid, må der betales en høj pris for at leve på en bevidst løgn. Men man kan ikke på forhånd være sikker på, at vælgere, medlemmer og endnu højere beslutningstagere vil acceptere åbent homoseksuelle politimestre, ambassadører, direktører og politikere. Det er ved at være på tide at få afprøvet, hvor tynd isen egentlig er, og om respektabilitet i Danmark forudsætter heteroseksualitet."

Stig Elling er valgt til Frederiksberg kommunalbestyrelse for Det konservative Folkeparti, som aldrig har støttet forslag i Folketinget til forbedring af homoseksuelles vilkår. Han er formand for Arbejdsmarkedsudvalget og medlem af Kultur- og Biblioteksudvalget samt Socialudvalget. Desuden er han opstillet som folketingskandidat for partiet. Da kabinepersonalet i SAS strejkede for at få bedre løn- og arbejdsvilkår, kaldte Stig Elling kabinepersonalet for "forkælede". "Homoer har brug for flere succesfulde rollemodeller. Stig Elling er én af dem", skrev LBL i begrundelsen for at give årets homo-pris til Stig Elling i 2006.

Stig Elling. Fortalt til og skrevet af Michael Holbek Jensen: Hele sandheden 264 s. Vejl. pris: 249 kr. Aschehoug

19-11-07 Landsmødet i LBL - Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske - valgte lørdag 17. november en midlertid landsledelse, da årsberetningen blev nedstemt og den resterende landsledelse trådte tilbage. Den midlertidige landsledelse skal undersøge LBL's økonomiske forhold og komme med forslag til redningsforsøg inden et ekstraordinært landsmøde indenfor tre måneder læs mere her: lbl.dk


08-11-07 LBL - Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske - i alvorlig økonomiske krise. Idag udsendte LBL en såkaldt "Erklæring", hvor der gives en foreløbig redegørelse for den aktuelle situation, hvor det bl.a. hedder: "Det konkrete problem består i, at foreningen ikke har likviditet til at afholde sine udgifter - herunder at gennemføre kommunalt støttede projekter." Hermed menes formentligt bl.a. projektet Salon Oriental, som modtager støtte fra Københavns Kommune. Læs her: Erklæring fra LBL 8.november 2007 Landsformanden Mikael Boe Larsen, landskassereren Carsten Fohlmann og medlem af landsledelsen Kim Foss Lund har forladt deres poster i slutningen af oktober - kun få uger før det årlige landsmøde den 17. november i Århus.

Den samlede organisation LBL modtog i 2006 offentlige tilskud på ca. 1.365.000 kr., men efterlyser i ovennævnte "Erklæring" yderligere offentlige statstilskud.


05-11-07 Folketingsvalget tirsdag 13. november handler også om homopolitik. Hvordan har partierne stemt i årenes løb, når der var forslag i Folketinget. På lbl.dk's hjemmeside findes en flot dokumentation, som kan ses her: Lov- og beslutningsforslag i Folketinget

21-08-07 Fagbevægelsen stiller skarpt på homoseksuelles vilkår. I de senere år har fagbevægelsen arbejdet mere ihærdigt på at bekæmpe diskrimination af homoseksuelle på arbejdsmarkedet. Som det nyeste initiativ er LO medudgiver af en pjece, der sætter spot på homoseksuelles arbejdsvilkår.læs mere her


13-08-07 Tallinn Pride i Estland blev afviklet i ro og orden. Se billederne her: Tallin Pride 07

28-07-07 Bøsser anholdt for at kysse ved Colosseum i Rom skriver politiken.dk. Italiensk politi kalder mændenes opførsel 'uanstændig', mens minister finder politiets reaktion 'overdreven'. Episoden fandt sted sent torsdag, da de to mænd på hhv. 27 og 28 år blev tilbageholdt i flere timer på en politistationen, oplyser bøsserets-gruppen Arcigay. politiken.dk








18-06-07 Elton John giver to koncerter i eller nær Danmark i denne uge: Malmö den 20. juni og Odense den 24. juni 2007


Herr Schreber. Foto: Gudmund Thais

24-04-07 Schwanzen Sänger Knaben går et travlt forår i møde. På PLEX Musikteater (tidligere Den anden Opera) medvirker de i forestillingen Herr Schreber - En Vrangforestilling. Derudover vil de traditionen tro fremføre en række forårskoncerter på Caféteatret. Her er to vidt forskellige og spændende tilbud til Schwanzen-fans, som I kan læse om her:schwanzen.dk

20-07-07 Blender åbner i København København har igen fået et diskotek, der er kommet på HOMO hænder. Diskotek Blender-Århus har netop overtaget lokalerne Hausergade 34, som tidligere har huset Club Tease og nu Club Moonlight. Blender vil holde åbent torsdag-fredag–lørdag fra kl. 23–05/07 samt på udvalgte søndage og åbner medio august.

14-07-07 Krydstogtskibet Celebrity Constellation tog afsked med København Efter tre festlige dage i København lagde det helt udsolgte (ca.1900) all-gay cruising ship Constellation ud af Frihavnen på vej mod Warnemünde (Berlin), Tallin, Skt. Petersborg, Helsinki og Stockholm, hvor der afsluttes med fest 21. juli. Togtet gentages næste år fra 12-19 juli 2008.

30-06-07 Boiz i Magstræde 12-14 er lukket ... først Heaven og nu Boiz ... hvornår lærer Hr. George Schmidt sine kunder at kende ...?



26-04-07 PAN genåbner som K3 Pansexual læs her og her k-3.dk Dress code "K3 dresscode: Nice & upfront fashionable ……Just look beautiful honey." Nogle kan stadig huske, da BBF'ere fra Bøssehuset kaldte Pan Club for PÆN KLUB (med foragt i stemmen) - nu er den virkelig blevet nice.... Navnet K3 er jo nærliggende, når man bor i Knabrostræde 3, men fik denne sides redaktør til at tænke på huskøberes tilstandsrapporter: skaderne bedømmes på en skala med seks trin: * IB - ingen bemærkninger * K0 - rent kosmetiske skader * K1 - mindre alvorlige skader, som ikke har indflydelse på bygningsdelens funktion * K2 - alvorlige skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte * K3 - kritiske skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte og hvor det kan medføre skader på andre bygningsdele * UN - undersøges nærmere, hvilket betyder at den bygningssagkyndige ikke kan overskue konsekvenserne af en fejl eller mangel. Kilde:  Forbrugerrådet siden 1947




Annonce i Out & About, april 2007

31-03-07 Pan Club, Knabrostræde lukker som gay club.




Hertoft eftermiddag:

Bøssepesten – om dansk aids-politik før og nu
Jan Fouchard og Bent Hansen

Aids tog verden med storm og blev 1980’ernes mest samfundsrystende begivenhed.
Smittens ankomst var derimod tavs og snigende, da hiv i al ubemærkethed
bemægtigede sig unge mænds kroppe. Men det var ikke kun kroppene, der langsomt
gik i opløsning. Også det etablerede behandlingssystem og lægernes selvforståelse
gik under, ligesom den kultur og adfærd, der knyttede sig til seksuelt overførbare
infektioner, forsvandt.

Oplægsholderne er hhv. samfundsmediciner og sekretariatschef i Hiv-Danmark.

Sted: Psykiatrisk afd. O´s auditorium, Borgmester Jensens Allé 55 (opgang 61a),
København Ø
Tid: torsdag 22. februar 2007 kl. 16-18
Målgruppe: Alle interesserede
Arrangører: Dansk Forening for Klinisk Sexologi & Foreningen Sex & Samfund




hiv/aids

16-02-2007 Forskere finder blødt punkt i HIV's forsvar
Billede offentliggjort onsdag 14.02.07 af National Institute of Allergy and Infectious Diseases. Læs artiklerne
her: Advocate.com og NIAID og Nature


10-02-2007 Peter "DQ" Andersen vandt med sangen Drama Queen årets danske Melodi Grand Prix og skal repræsentere Danmark i Helsinki til maj. På tre af Københavns homo-steder: Boiz, Masken og Jailhouse kunne man følge med i dramaet fra Horsens og der blev tastet "10" til 1212 mange gange. Se billederne på Out & About




08-02-2007 Auschwitz-dagen 2007 27-1-dk
Hanne Bielefeldt gjorde aftenen relevant.
Den 27. januar er international erindringsdag for Holocaust, herhjemme kaldet Auschwitz-dagen. Der var i år en lang række arrangementer i forbindelse med dagen - herunder en officiel markering af dagen på Københavns Rådhus. Hanne Bielefeldt repræsenterede Landsforeningen for bøsser og lesbiske (LBL). "Den aften var jeg mere end almindelig stolt over at være LBL'er, siger Søren Laursen". Læs talen via linket nedenfor.
Hanne Bielefeldts tale



02-02-2007 Anders Fogh Rasmussen hængt ud som bøsse og myrdet i ny dansk film "AFR"
Ny dansk satire-film fremstiller statsministeren som en bøsse, der dræbes af sin elsker.
En morder jages. Det er omdrejningspunktet i en ny dansk film. Meget klassisk, hvis det ikke lige var fordi,
at den dræbte er Anders Fogh Rasmussen - og morderen er hans elsker.
Filmen 'AFR' - for Anders Fogh Rasmussen - er klippet sammen af originale tv-klip, så statsministeren rent
faktisk 'spiller' sig selv - ligesom en lang række politikere også har fået 'roller' i satirefilmen.
Instruktør Morten Hartz Kaplers indtager selv rollen som Anders Fogh Rasmussens elsker og morder.
Filmen vises på den internationale filmfestival i Rotterdam og forventes at få premiere i Danmark 20. april 2007.
I 2004 fik statsminister Anders Fogh Ramussen prisen "Årets Laks" fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske "for en der går mod strømmen" tryk her



22-01-2007 Ny undersøgelse:Ung2006 - 15-24 åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd
Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag rapporten Ung2006 – en undersøgelse af 15-24 åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd.
Undersøgelsen belyser de unges seksuelle adfærd, deres viden om seksualitet, sexsygdomme og uplanlagt graviditet og deres holdninger til forskellige former for seksualadfærd.
Resultaterne skal bidrage til at understøtte og kvalificere oplysnings- og forebyggelsesindsatsen om prævention, sexsygdomme og uplanlagt graviditet over for denne målgruppe.
Ung2006 bekræfter meget af den viden, som tidligere undersøgelser har vist, men supplerer også med ny viden om de 15-24-åriges seksualitet. Rapporten bygger på 3.695 besvarelser fra unge født i perioden 1.8.1981 – 1.8.1991. I forbindelse med undersøgelsen blev 10.000 unge kontaktet, og 37 % af disse indgår i undersøgelsen.

Rapporten Ung2006 - om unges sexvaner og holdninger og Sammenfatning af Ung2006 kan downloades som pdf-fil. her Sundhedsstyrelsens hjemmeside


tryk her: Hiv-Danmark

Jan Fouchard, Bent Hansen og Henning Mikkelsen:
Bøssepesten - historien om aids-bekæmpelsen blandt bøsser i Danmark 1981 -1996. (Borgen, 2005).

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) har fået FN-status
FN's Økonomiske og Sociale Råd har på et møde 11. december 2006 besluttet at give
tre bøsse-lesbiske organisationer NGO-status. De tre organisationer er ILGA-Europe,
LBL og den tyske LSVD.. Dermed er de tre organisationer høringsberettiget i forhold til
FN-systemet.
Det må betragtes som en historisk sejr og zaurits-bureau.dk ønsker tillykke !

15.03.07: Homo - indlæg i FN fra bl.a. LBL















zaurits-bureau.dk - Copyright © 2003 - 2009 All rights reserved .




  Log på