Homoseksuelle karakterer på danske scener 1907-1970
*** UNDER KONSTRUKTION ***
Teaterhistorie
Af Kaj Erik Nielsen
Forestillinger med homoseksuelle karakterer og/eller konflikt produceret på danske scener 1907-1970
Nedenfor er medtaget samtlige forestillinger opført i Danmark i perioden 1907-1970:
Titel - Forfatter - Teater/Spillested - Premiere-dato
Johannes Poulsen (tv) spillede rollen som den feminine Fredrik Hamann (kaldet Frida). Den første homoseksuelle rolle i danske teaterhistorie.(Kilde: Teatermuseet i Hofteatret)
Ranke Viljer (2x2=5)- Gustav Wied - Dagmarteatret - 12-feb 1907 - 19-jan 1908. Opført 50 gange.
Program. Udklip fra Politiken 27.01.09. (Kilde: Teatermuseet i Hofteatret).
Antinous - Palle Rosenkrantz - Den Frie Scene / Koncertpalæets lille Scene. - 26-jan 1909
Antinous - en moderne Tragedie i et Forspil og 3 Akter - af Palle Rosenkrantz blev opført på Den Frie Scene i København. Skuespillet var allerede skrevet 1901/02, "... hvori en sexuelt abnorm Dommer spiller Hovedrollen. Det var ikke bestemt til Opførelse og henlaa i mit Skrivebord i en række Aar..." "En særdeles erfaren Samtidig har gjort mig den Glæde at sige mig, at jeg ikke var rigtig hjemme paa homosexuelle Omraader. Det skal alle vide, men det er jeg selv i Grunden ganske Glad ved!" (Palle Rosenkrantz: Tredive Aar paa det danske Parnas, 1927).
Den Frie Scene var en forening etableret i august 1908 med formålet: "at udbrede Kendskab til den Del af den moderne dramatiske Literatur, som af en eller anden Grund ikke kan ventes opført paa noget af vore faste Teatre". I formålet med at basere teatret som en forening, lå der en omgængelse af teatercensuren, som kunne forbyde opførelse af stykker med anstødeligt indhold, der stred mod landets love og sæder.
I Politiken den 27. januar 1909 anmeldte S.L. (Sven Lange) skuespillet:
"Den frie Scene underholdt iaftes sine Medlemmer med ny Palle Rosenkrantz'er - der mere havde Præg af at være en løs og flot henkastet Skitse, en flygtig Studie over et ejendommeligt menneskeligt Tilfælde, end et egentligt Skuespil. Rosenkrantz der saa ofte har skildret Livets ydre Abnormiteter, de forskellige Individer i Konflikt med Samfundet og dets Love, har her berørt et enkelt Menneskes indre Abnormitet, hans Natur i Konflikt med sig selv.
Antinous hedder Stykket, og det fortæller, hvorledes en halvgammel, æstetiserende Kriminalassessor forelsker sig i en ung Mand, som ved sin Skønhed minder ham om hans Ungdomssværmeri fra Rom: den berømte Statue. Hans Hengivenhed for den unge Knægt er fra først af fuldkommen kysk: han beundrer hans Legeme, samtidig med at han søger at forædle hans Sjæl - men disse Følelser skifter Karakter, da Fyren lader sig lokke fra ham af et lille letsindigt Pigebarn, som han paa rent menneskeligt Manér er bleven forelsket i. Da han samtidig kommer i daarligt Selskab, komprommitterer han Assessoren overfor hans Kolleger - og Manden reddes kun ved, at en Ven af ham skyder hans Antinous ned.
Den psykologiske Udvikling af dette er sikkert og korrekt behandlet, og den bæres gennem Stykket af det rappe sceniske Haandelag, som Rosenkrantz saa ofte før har vist. Men da Stoffet ganske savner en personlig Gennemlevelse, faar det Hele altfor meget Præg af at være en dramatisk Anekdote, og det giver kun lidet nyt.
Det tog sig imidlertid ikke ilde ud paa den lille bitte Scene i Koncertpalæet: de enkelte Optrin var gennemarbejdede med Omhu af Instruktøren og de vigtigste Rollehavende: Hr. Strøm som Assessoren. Frk. Hegner som Pigebarnet (den unge Dame viser mer og mer Talent!) og Hr. Richard Christensen som Antinous virkede troværdigt.
Forestillingen var interessantere end Foreningens tidligere, og forhaabentlig fortsætter Hr. Strøm i dette Spor. Han burde saaledes snarest vise os Tristan Bernards nye Stykke: Hønsegaarden (le pouailler), en overgiven og menneskeklog Komedie, der for et Par Maaneder siden havde en stormende Sukces i Paris og som forleden nød den Ære at blive forbudt af Censuren i Berlin. S.L."
Mikaël - skuespil i 5 akter af Herman Bang og Sven Lange. Skuespillet, som var skrevet efter romanen af samme navn fra 1904, blev antaget til opførelse på Det Kgl. Teater i sæsonen 1910/11, men endte med alligevel aldrig at blive opført. I 1919 købte Dagmarteatret rettighederne af Herman Bangs bobestyrer til opførelse i tre sæsoner 1919/1922, men heller ikke der blev stykket opført. I 1916 blev "Mikaël" filmatiseret med titlen "Vingarna" i Sverige og i 1924 i Tyskland af Carl Th. Dreyer.
Ranke Viljer -(2x2=5) - Gustav Wied - Folketeatret -26-dec 1911
Den leende jomfru - Soya - Det Kongelige Teater - 04-jan 1930 Tante Oscar - Joseph Zacker (pseud.) - Folketeatret - 04-jan 1930 Oscar WiIde-Processen - M. Rostand - Dagmarteatret - 07-jan 1936
Omstigning til paradis - Tennessee Williams - Det Kongelige Teater - 01-sep 1949
Hvorfor netop du? - Kaj Wiljelm - Ølandshus Store Festsal -22-apr 1950 Strudsens æg - Andre Roussin - Det Ny Teater - 04-sep 1951 Rytteren - H. C. Branner - Det Ny Teater - 12-feb 1952 Sladder - Lillian Hellmann - Allé-Scenen - 13-nov 1953 Te og Sympati - Robert Anderson - Folketeatret - 06-jan 1955 I den lyse nat - Soya - Odense Teater - 27-aug 1955 Trækkerdrenge - et ekstemporalspil - Bl.a. Jens Jersild -Ths. P. Hejles Ungdomshus på Nørrevold - 26-nov 1955 I den lyse nat - Soya - Folketeatret - 13-apr 1956 Kat på et varmt bliktag - Tennessee Williams - Det Ny Teater - 16-nov 1956
En Mundsmag af lykke - Shelagh Delaney - Odense Teater - 16-feb 1960 En duft af Honning - Shelagh Delaney - ArteTurneen - Premiere i Helsingør)15-okt 1960 En duft af honning - Shelagh Delaney - Allé Scenen - 17/3 + 18/10 1960 og 16/1 1961 Forspil til mord - Oversættelse og bearb. Kim Kent Experimentalscenen - danmarks første homofile teater - April 1960 Efter Syndefaldet - Arthur Miller - Det Kongelige Teater - 16-nov 1964 Lille Alice - Edward Albee - Det Kongelige Teater -20-okt 1966 Velkommen Mr Sloane - Joe Orton - Fiolteateret - 22-okt 1966 Fordi jeg elsker dig - Frank Marcus - Ungdommens Teater - 31-mar 1967 Fordi vi elsker dig - Frank Marcus - Det Danske Teater - 15-sep 1967 Komedie i mørke - Peter Schaffer - Det Kongelige Teater - 16-sep 1967 Kastrer ham, kurer - Megan Terry - Vestergade 58 - 19-sep 1967 Penge i Kisten - Joe Orton - Den Jyske Opera på Aarhus Teater - 13-jan 1968 Tre som elsker hinanden - Noel Coward - Aalborg Teater - 06-okt 1968
Bøsserne/The Boys In The Band - Mart Crowley - Aveny Teatret - 16-sep 1969 Cabaret - Masteroff og Ebb - Aalborg Teater - 19-sep 1969
Komedie i Mørke - Peter Schaffer - Det Danske Teater - 31-jan 1970 Cabaret - Masteroff og Ebb - Det Danske Teater - 21-feb 1970 Vi på holdet (The Boys in the Band)- Mart Crowley - Odense Teater/Skuespillernes feriefond - 18-mar 1970 Kvindernes Afløb - Div. - Riddersalen - 29-okt 1970 En aften med Oscar Wilde - Micheal MacLiammoir - Det Kongelige Teater - 30-okt 1970
Kilder: Ken Nielsen: Gennem Maske og Ensomhed. Speciale. Teatervidenskab, Københavns Universitet. (2000) Guldmedaljeafhandling (2001)
Teatermuseet i Hofteatret.
Det Kongelige Bibliotek.
Herman Bang dramatik opført på danske scener 1878-1883
Du og jeg Proverbe i 1 Akt af Herman Bang (premiere 20-11-1878 på Folketeatret)
Hverdagskampe dramatisk Situation i 1 Akt af Herman Bang (premiere 22-04-1879 på Folketeatret)
(oversætter) I fremmed Jordbund. Folkekomedie i 5 Akter efter Charlotte Birch-Pfeiffer (en Dramatiseing af B. Auerbachs Roman »Die Frau Professorin«). Oversat af Herman Bang, Sangene af H.R. Hunderup bearbejdelse af Charlotte Birch-Pfeiffer (tysk, 1799-1868)(premiere 07-09-1880 på Casino)
Efter Ballet Monolog af Herman Bang (premiere 21-07-1880 på Casino)
Inden fire Vægge. originalt Stykke i 1 Akt af Herman Bang (premiere 22-11-1881 på Casino)
Graavejr 1 Akt af Herman Bang (premiere 02-12-1881 på Det kongelige Teater)
(oversætter) Venuspassagen astronomisk Farce i 1 Akt af Meilhac og Halévy. Oversat af Herman Bang.(premiere 31-12-1882 på Casino)
(oversætter) En ødsel Fader Lystspil i 5 Akter af Alex. Dumas fils. Oversat af Severin Abrahams og Herman Bang (premiere 02-01-1883 på Casino)