Krigsministeriets sag vedr. homoseksualister 1908-1922, Rigsarkivet.(Månens Kulør, 1993)
1900
1901 Carl Albert Hansen (senere Hansen Fahlberg), overbetjent, stifter af Kriminalmuseet, forfatter, skrev under navnet Albert Hansen, en artikel om "H.C. Andersen. Beweis seiner Homosexualität" - i Jahrbuch für sexuelle Zwischenstufe. Artiklen indeholdt dog ingen beviser på at H.C. Andersen havde haft homoseksuelle erfaringer. Se Wilhelm von Rosens disputats Månens Kulør (1993) for uddybende analyse af H.C. Andersens liv og tekster.
1903 Aage Dons, forfatter, fødtes på Svanholm ved Frederikssund 19. august 1903, døde 13. oktober 1993 på Frederiksberg. 1931 Debut: Walpurgisnacht (hørespil sendt 25-6-1931) 1935 Debut i bogform: Koncerten (roman) 1949 Frosten på ruderne 1949 - og alt blev drøm 1950 Den svundne tid er ej forbi 1965 Markant, kendt eller udbredt værk:Brænde til mit bål (roman)(kilde: litteraturpriser)
1904 Clemens Petersen, Magister i Æstestik (1834 - 1918) vendte tilbage fra Amerika, hvortil han var flygtet. (Se under 1869). "Den mærkelige udslettelsens lov, der med Schybergs ord hvilede over ham, virkede også ved hjemkomsten, da han fik stjålet en kuffert, der indeholdt korrespondance og litterære arbejder fra Amerikaårene. Tyven er sikkert blevet skuffet". Han levede efter hjemkomsten ca. 14 år i Valdemarsgade på Vesterbro i København, plejet af sine to søstre Grethe og Hedevig. (Clemens Petersen i "Fædrelandet". En biografisk skitse ved Torben Nielsen. Poul Kristensen, Herning, 1976).
1904 "Mikaël" - en roman af Herman Bang udkom. "Antydningens kunst er stærk og stærkt virkende!! Det er denne bog beviset på – det er simpelthen den mest lidenskabelige kærlighedshistorie, jeg til dato har læst. Den emmer af seksualitet og jalousi, af længsel og bedrag uden at præsentere en eneste beskrivelse af direkte seksuel karakter! Hovedpersonerne er den store franske kunstner Claude Zoret – ”Mesteren”. Han har adopteret Mikaël, billedskøn, tjekkisk, også maler. Zoret har brugt Mikaël som model i sine monumentale malerier og givet ham berømmelse og luksus, og så svigter, bedrager og forråder Mikaël sin velgører, godt hjulpet på vej af forelskelse i en russisk prinsesse. litteratursiden.dk Desuden skrev Herman Bang og Sven Lange et skuespil i 5 akter efter romanen. Skuespillet blev i 1910 antaget til opførelse på Det Kongelige Teater, men endte med alligevel ikke at blive opført. Omstændighederne herom er endnu ikke afklaret. Romanen blev filmatiseret af Carl Th. Dreyer i 1924.
1906-07 Den store Sædelighedssag 1906-07. Gennem stor pressedækning fik offentligheden for første gang indsigt i den relativt lille homoseksuelle subkultur i København. Bl.a. om Mandeklubben i Nørregade 33. læs mere her
1906 Forfatteren Johannes V. Jensen sparkede i Politiken. At være homoseksuel omkring år 1900 var decideret ulovligt og blev betragtet som en sygdom. Således kan man i Politikens kronik "Samfundet og Sædelighedsforbryderen" den 30. november 1906 læse om Johannes V. Jensens understregning af ”det Offentliges Pligt” til ubetinget at beskytte almenvellet mod den ”skidne Kønsforrykthed”, bl.a. ved at indrette ”et Hospital med tvunget Ophold for kønsligt Ulykkelige”. Indtil sådanne faciliteter er tilvejebragt, er det ”Privatmandens ret at værne sig og sit Hus”, om nødvendigt ved ”at sparke Tænderne ind i Hovedet paa en Sædelighedsforbryder, der kommer dig for nær” ”Er Homoseksualitet tilladt eller ej, er Pæderasten en Sædelighedsforbryder eller en Syg?” spørger Johannes V. Jensen. "En meget kendt Forfatter, der iøvrigt foruden at være abnorm ogsaa har vist Talent, er naaet til i disse sidste Dage at staa frem og snakke om Landets Forsvar. Staklen, der næppe nogensinde har haft et Vaaben i sin Haand, lider formodentlig i Øjeblikket af platonisk Kærlighed til en Løjtnant", skrev han med slet skjult reference til Herman Bang.
Kronikken var affødt af den aktuelle skandale, "Den store Sædelighedssag", hvor respektable og velhavende herrer af det bedre borgerskab som tandlæge Emil Aae og overbetjent i opdagelsespolitiet Carl Albert Hansen var blevet arresteret og året efter, i 1907, dømt for at have overtrådt straffelovens §177, 'Deelagtighed i Omgængelse mod Naturen'.
Johannes V. Jensen fik under besættelsen i 1944 Nobelprisen i litteratur og 140.000 kr. Han havde været foreslået 18 gange tidligere, men ikke mindst på grund af mangeårig svensk modstand mod hans forfatterskab fik han den ikke.
1907/08 Ranke Viljer (2x2=5) - skuespil af Gustav Wied opførtes på Dagmar Teatret i København fra 12. februar 1907 til 19. januar 1908. Den første homoseksuelle rolle i dansk teaterhistorie - siden 1846 hvor Hr. Rasmussen blev opført en enkelt aften på Det Kongelige Teater - 'Fredrik Hamann' kaldet 'Frida' blev spillet af Johannes Poulsen.
1908 Det Syndens Barn: En Type debutroman af Christian Houmark udkom. I en lille provinsby forelsker en ung mand sig håbløst i en af sine venner.
1908 Jorcks Passage En Anti-automatkafé ved Jorcks Passage - mellem Vimmelskaftet (Strøget) og Skindergade - i København var mødested for bl.a. "degenerede mandfolk"
1909 Antinous skuespil af Palle Rosenkrantz blev opført på Den Frie Scene i København. Tragedien var allerede skrevet 1901/02, "... hvori en sexuelt abnorm Dommer spiller Hovedrollen. Det var ikke bestemt til Opførelse og henlaa i mit Skrivebord i en række Aar..." "En særdeles erfaren Samtidig har gjort mig den Glæde at sige mig, at jeg ikke var rigtig hjemme paa homosexuelle Omraader. Det skal alle vide, men det er jeg selv i Grunden ganske Glad ved!" (Palle Rosenkrantz: Tredive Aar paa det danske Parnas, 1927).
1909 Herman Bang: Gedanken zum Sexualitätsproblem. Forfatteren, sceneinstruktøren m.m. Herman Bang skrev sammen med sin læge i Berlin dr. Wasbutzki afhandlingen hvori han redegør for sine erfaringer med homoseksuelle og sit syn på homoseksualitet. Herman Bang betingede sig, at det først måtte offentliggøres fem år efter sin død. Bang døde allerede i januar 1912, men der skulle gå 10 år før det udkom på tysk i 1922. Første gang det kunne læses på dansk var i 1927, da det blev trykt i det københavnske ugeblad K.T. Smart. (se også 1927).
1910 Mikaël - et skuespil i 5 akter af Herman Bang og Sven Lange blev i august 1910 antaget til opførelse på Det Kgl. Teater og planlagt opført i slutningen af sæsonen 1910/11. Stykket er skrevet efter romanen af samme navn fra 1904. Det blev dog aldrig opført og omstændighederne herom er endnu uafklarede.
1910 For Guds Aasyn Roman af Christian Houmark udkom. En mands kærlighed til en yngre fyr bliver mødt med fordomme og sladder i den lille provinsby.
1911 Sokrates og Alkibiades maleri af Kristian Zahrtmann (1843-1917). Den unge mand som sad model var Hjalmar Sørensen, som i nogle år havde boet sammen med overbetjent Carl Hansen, som var inddraget i 'Den store Sædelighedssag' 1906-07. (Månens Kulør, 1993).
1911 Den militære Sædeligheds-Skandale Fra venstre til højre: Den ny Feltuniform af 1911, Ritmester i blaa Kappe, Premierløjtnant, Adjutant i Feltudrustning, Sekondløjtnant, Underkorporal (Patrouillerytter)og Stabssergent.
I Regimentets Uniformering blev der ved kongelig Resolution af 24. Marts 1909 foretaget følgende Ændringer: 1) Husarfrakken forsynes fremtidig med lyseblaa Krave og Ærmeopslag og disse med et vævet hvidt Baand, for Husarfrakken med Sølvbesætning med et Sølvbaand; 2) Korporaler, Underkorporaler og Menige kan indtil videre ved al Øvelse bære Klædes Trøjer (Bajstrøjer). (Disse Trøjer traadte fra 1911 tillige i Stedet for de til Feltbrug for Rytteriet reglementerede Vaabenfrakker). 3) Kapper for Underofficerer og Trompetere samt Kapper for Underkorporaler og Menige forsynes fremtidig med hvide Kantninger. (Denne Bestemmelse blev dog i 1911 af Hensyn til en relativ mere ensartet Beklædning i Hæren atter hævet for Underkorporalers og Meniges Vedkommende). Samme Aar blev der ved kongelig Resolution af 14. September indført Gradstegn paa Hue, samt Ærmegradstegn paa Vaabenfrakker og Kapper for Officerer o. L. og faste Underofficerer o. L., Kendetegn, som viser, til hvilken Del af Hæren de Paagældende hører, samt Regnkappe uden Gradstegn for Officerer o. L. samt faste Underofficerer o. L. Skuldergradstegn til Husarfrakken blev samtidig indført for faste Underofficerer o. L. Endelig fastsætter et Uniformsreglement, der den 1. Marts 1911 er bleven stadfæstet af Kongen, en ny Galadragt ved Gardehusarregimentet. Underofficerer o. L., Kornetter, Underkorporaler og Menige bærer Pels paa venstre Skulder og Pompon med hvid Hestehaarssveif paa Chakoten. Til denne smukke Paaklædning hører hvide Handsker, som skal findes i Regimentets Beholdninger.
Karetmagermester P. Chr. Jensen, som var formand for Sammenslutningen af Karetmagermestre i Danmark og formand for Afholdssamfundets Roskilde Kreds var en af underskriverne
1911 Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark indsamlede i slutningen af 1910 underskrifter til en adresse til Den Høje Regering og Rigsdag om "Haandhævelse af Straffelovens paragraf 177 og Bekæmpelsen af den unaturlige homoseksuelle Last". I januar 1911 havde man - iflg. den kirkelige forenings egne ord - indsamlet over 7.000 underskrifter. I adressen hed det bl.a. "Vi protesterer imod, at Landets Ungdom, paa Trods af Straffelovens klare Ord, gives til Pris for en farlig og ødelæggende Forførelse, for at skaane et forsvindende mindretal af unaturlige Vellystninge for den fortjente Straf". Pjecen fra 1910 "Skal den unaturlige Last, paa Trods af Lovens klare Ord, være tilladt i Danmark?" blev genoptrykt. Ved en optælling af underskrifter i Folketingets Arkiv, var der kun ca. 3.200 underskrifter, der mangler altså over 3.800, som ikke ses modtaget i Rigsdagens arkiver. Læs videre her Der mangler ca. 3.800 underskrifter
1912 Herman Bang (f. 20. april 1857 - d. 29. januar 1912) døde på en oplæsningsturné i Amerika. Han blev den 28. januar fundet døende i toget fra Chicago til Californien på strækningen mellem Cheyenne og Ogden og døde dagen efter. Herman Bang er begravet på Vestre Kirkegård i København: Afdeling B, række 9, nr. 8. Der er ingen gravsten efter Bangs eget ønske.
1914 Faggot In Portland, Oregon, a dictionary of criminal slang is published, in which the first printed use of the word 'faggot' to refer to male homosexuals appears. GLINN
1915 Axel J. Lundahl Madsen (senere Axel Axgil), Forbundet af 1948's grundlægger og første formand fødtes 3. april 1915
1917 Centralhjørnet, Kattesundet 18, København. Høkerbutikken på hjørnet af Kattesundet og Lavendelstræde blev bygget om og indrettet til egentligt værtshus. Bl.a. blev der installeret toiletter med pissoirer. Ejendommen er opført 1802 af murermester C.C. Martens. Høkerbutikken fungerede måske også som primitiv beværtning, men egentlig værtshus var det ikke. Udtrykket "en høkerbajer" er jo velkendt.
I to turistbøger om København er det omtalt, at der har været værtshus siden 1852, men det kan ikke dokumenteres med kilder. Først i 1917 indrettedes rigtig beværtning og stedet fik navnet Centralhjørnet. Den første restauratør hed Martin Sørensen Bjerre, som fik bevilling til udskænkning af stærke drikke den 7. april 1917. Han solgte beværtningen i 1920 til Emil Thomsen, som havde stedet i 23 år indtil 1943. Navnet Centralhjørnet stammer altså fra 1917 og det er først herfra, man kan kalde det et værtshus. (Oplysningerne på Centralhjørnets hjemmeside er desværre ikke korrekte, da de bygger på de to turistbøgers oplysninger.)
1918 Clemens Petersen døde den 21. maj (se 1869 og 1904)
1919 U.S.Navy Dispatching a squad of young enlisted men to act as decoys, the U.S. Navy, under the orders of Asst. Sec. Of the Navy Franklin Roosevelt, initiates a search for `sexual perverts' at the Newport (R.I.) Naval Training Station. GLINN
1919 Foreningen Nekkab stiftedes Foreningen som arrangerede baller for bl.a. homoseksuelle mænd i København stiftedes i juni 1919. Se også 1923 og 1924.
1919 "Mikaël" skuespil i 5 Akter af Herman Bang og Sven Lange. I december 1919 erhvervede Dagmarteatret i København rettighederne af Herman Bangs bobestyrere til opførelse af stykket i tre sæsoner 1919/1922, men heller ikke på Dagmarteatret blev skuespillet opført. (Se også 1910)
1920 Om Homosexualitet og Hermafroditisme - Belysning af misforståede Eksistenser. Med 11 Illustrationer. På Em. Langhoffs Forlag, København udkom en oplysningsbog af den svenske dr. med Anton Nyström. 80 s. med 11 illust. Bogen blev i oktober 1932 genudgivet på Oplysningsforlaget, Kbh. med titlen "Det tredje Køn - Homosexualitetens Hemmelighed" i Den forseglede Serie nr. 5 og det oplystes, at bogen "Maa kun sælges i lukket Omslag og ikke til Personer under 18 Aar".Kun omslaget og titlen var forskellig fra 1920-udgaven.
1920-35 Harlem Renaissance Referred to as the Harlem Renaissance, this period witnesses an unprecedented flourishing of African-American culture in the U.S. Central to this significant time in African-American history are many gay and lesbian writers, artists, and musicians.
1922 "Gedanken zum Sexualitätsproblem" af Herman Bang udkom. Herman Bangs efterladte manuskript - kaldet "Det erotiske testamente" fra 1909 udkom på tysk. Bang havde ønsket at det først måtte offentliggøres fem år efter sin død (1912), men det blev forhindret af bl.a. Peter Nansen som var forlagsdirektør på Gyldendal.Det udkom først på dansk i 1927, men ikke med Peter Nansens gode vilje. (Se også under 1927).
1923 Nekkab Den selskabelige forening Nekkab afholdt året igennem karnevaller og baller i Jagtvejens Selskabslokaler, Jagtvej 113, Nørrebro i København. Enkelte baller blev afholdt på Blegdamsvej 26. I december nedlagde politidirektøren i København midlertidigt forbud mod foreningen.
1924 Nekkab ophævet af højesteret Den selskabelige forening Nekkab - som arrangerede baller for bl.a. homoseksuelle i København - blev erklæret ulovlig og ophævet ved højesteretsdom i april 1924. (Læs udskrift af højesteretsdommen her Højesteretsdom 1924
1924 Mikaël dansk film af Carl Th. Dreyer. Efter roman af Herman Bang.
1924 Henry Gerber and others found the Society for Human Rights in Illinois, believed to be the first homosexual organization in the U.S. GLINN
1924 The New York Times first uses the word 'homosexual'. It is in a review of the book The Doctor Looks at Love and Life by Dr. Joseph Collins, which included a substantial chapter on homosexuality.GLINN
1925 Bøsseværtshuse i København "Illustreret Kriminaltidende" - et københavnsk ugeblad - skrev en del om homoseksuelle i København. Bl.a. om de få caféer/værthuse, som var mødesteder for homoseksuelle mænd: Badstuestræde og Knabrostræde.
1926 Journalisten og forfatteren Christian Houmark skrev manuskriptet til bogen Naar jeg er død om sin homoseksualitet. Han afleverede det til forlaget med en klausul om, at det først måtte udgives efter hans død. Han døde i 1950, hvor bogen udkom.
1927 Herman Bang: "Mine Tanker om det sexuelle Problem" udkom første gang på dansk Ugebladet K.T. Smart offentliggjorde Herman Bangs efterladte manuskript fra 1909 på grundlag af den tyske udgivelse fra 1922. "Spørgsmålet om Homosexualitet er en Sag, der angaar Millioner af Menneskers Ve og Vel. Derfor er ethvert Fremskridt, som her kan opnaas i almindelig forstaaelse, tillige et Fremskridt i Menneskenes Aandsliv". Sådan indledte Herman Bang det der siden blev kaldt "Det erotiske testamente". Hvor stort et oplag ugebladet K.T.Smart havde vides ikke, men det kunne købes i kiosker for 25 øre.
1927 Homoseksuelt bal i Vasby Kro, Vasbygade i Københavns sydvest-kvarter. Ballet var arrangeret af den selskabelige forening "Thor". Politiet lukkede ballet, selvom politiinspektør Einer Mellerup, Københavns Politi, senere skrev at det vist ikke var lovligt at lukke det! Andre homoseksuelle baller fandt sted i Kbh. bl.a. på Vester Fælledvej.(Einer Mellerup manuskript). Læs mere i artiklen "På sporet af bøssebarernes historie" her >> På sporet af...
1927 The Drag, written and produced by Mae West, the first play with gay male content to be produced in the U.S., debuts in Connecticut on its way to Broadway.GLINN
1928 Det tredie køn en bog af Magnus Hirschfeld udkom i Danmark.16 s. Udgivet af dr. J.H. Leunbach efter en testamentatisk gave fra Poul Andræ.
1929 Homoseksualitet - Folkeoplysningsbog nr. 3 af Dr. Rudolf Rubinson udkom på Woels Forlag, Kbh. "Disse bøger er skrevet populært og letfatteligt, saa enhver vil kunne læse dem med udbytte", som forlaget skrev på bagsiden.
1930 Hollywood studios enact the Motion Picture Production Code, prohibiting all references to homosexuality or 'sexual perversion' in the movies.GLINN
1932 "Under fire øjne" en bog af Heinrich Olsen udkom med et forord af den socialdemokratiske minister K.K. Steincke.
1933 Homoseksualitet lovligt i Danmark Ny dansk borgerlig straffelov, vedtaget i 1930, trådte i kraft januar 1933 og gjorde homoseksuelle handlinger mellem mænd over 18 år lovlige: § 225, stk. 2: "Med fængsel indtil 4 år straffes den, der øver kønslig usædelighed med en person af samme køn under 18 år. Straffen kan dog bortfalde når de pågældende er hinanden omtrent jævnbyrdige i alder og udvikling." ... men det var stadig usædeligt at være homoseksuel.
1933 Adolf Hitler og nazisterne kom til magten i Tyskland og begyndte straks undertrykkelsen af homoseksuelle Magnus Hirschfelds Institut für Sexualwissenschaft blev stormet og bøger og andet forskningsmateriale blev brændt offentligt. Bøssebarer og andre mødesteder i Berlin blev lukket og alle publikationer for homoseksuelle blev forbudt. Over 30 års homoseksuelle frigørelses-bestræbelser blev brutalt slået ned. Mange homoseksuelle blev sendt i konzentrationslejre - antallet er ikke sikkert - og måtte bære den lyserøde trekant på fangedragten.
1933 Paul Andreas Kiærskou, billedhugger f. 29. marts 1900 - d. 15. april 1933. Ugift. Paul Kiærskou var under sin studietid medhjælper hos Joakim Skovgaard ved dennes arbejde med Dragespringvandet, og derefter blev han ansat hos Utzon-Frank, hvor han bl.a. hjalp til med dennes Slangedræber. Han debuterede tidligt og gjorde sig bemærket med sine dyreskulpturer, men han begyndte hurtigt herefter også at arbejde med figurer i større formater. Hans religiøse skulpturer er stramt udformet i et enkelt, stærkt, veldefineret, liniedomineret formsprog. Dobbeltbusten af vennen og maleren Elof Risebye fra 1932 med to halvfigurportrætter, to forskellige gengivelser af samme sørgende person, der er komponeret sammen til en gruppe, må betragtes som hans hovedværk. Trods sin tidlige død nåede han at skabe mange vægtige værker. Relief af Kiærskou er opstillet i Haveselskabets Have v/Frederiksberg Runddel.
Elof Christian Risebye, maler. f. 3.april 1892 på Frederiksberg, d. 11.juli 1961 i Kbh. Navneskift fra Jensen 10.april 1922. Forældre: Glarm., købmand Eduard Christian J. (Risebye fra 1922) og Pauline Lerche. Ugift. Elof Risebye er blevet kaldt sorgens maler, og hans farvevalg og motiver virker dystre. Han kan også opfattes som en mystiker, og hele livet led han af depressioner. Han fik sin første uddannelse i USA og efter hjemkomsten på Akademiet i København, hvor Joakim Skovgaard fik afgørende betydning for ham. Risebyes afgangsprojekt i 1921 dannede grundlag for hans første kirkeudsmykning. I akademitiden mødte han billedhuggeren Paul Kiærskou, som blev hans livsledsager. Efter dennes død i 1933 malede Risebye 7 Billeder malet ved en vens død, og de blev et kendemærke for hans stil.
1934 Christopher Isherwood og Heinz i København Den engelske forfatter Christopher Isherwood (f. 1904) boede sammen med sin unge tyske ven Heinz i Classensgade på Østerbro i København i ca. seks måneder fra begyndelsen af oktober 1934 til midten af april 1935. "Året skiftede til 1935 med nye bekymringer. Christopher havde opdaget, at han ville blive sat i skat i Danmark. Ikke nok med det. Det danske politi mistænkte ham for at være "politisk" forfatter -uden dog at ville forklare præcis, hvad de mente med "politisk"... "Det tegnede tydeligt til, at han og Heinz ikke ville få lov til at blive i landet i det lange løb, enten de nu ønskede det eller ej." (Christopher and His Kind, Schultz Forlag, dansk udgave 1978).
1935 Den foragtede kærlighed af Xerxes Ypperstedt (pseud.). Udgivet af Gunnar Møller Holst. Selvbiografisk roman om en ung medicinstuderende, som forelsker sig i en gammel skolekammerat. Også et tidsbillede fra universitetsmiljøet i århundredets første årtier.
1935 Magnus Hirschfeld døde.
1938 "Stormen" - det nazistiske danske blad skrev om homoseksuelle, bl.a. om festlokaler på Lyngbyvej og udenrigsminister P. Munchs søn Ebbe Munch.
1938 Stor politi-aktion i København mod homoseksuelle. Københavns Politi foretog razziaer mod homoseksuelle mænd på nødtørftsanstalterne - de offentlige toiletter - rundt om i byen. Mange hundrede mænd blev anholdt og fik bøder. Læs mere om politiets aktion her: Tidsskrift for politivæsen 1938
1939 Bellman's Källere på Nikolaj Plads åbnede og blev mødested for bl.a. kunstnere, homoseksuelle m.fl.
1940 9. april. Tyskland besatte Danmark.
1941-1945 Blue discharges U.S.A.: Nearly ten thousand - 10,000 - enlisted people receive dishonorable 'blue discharges' for homosexuality from the armed forces, so called because they are typed on blue paper.GLINN
1942 The U.S. military issues further official prohibition against homosexuals in the armed forces.GLINN
1942 The book A Generation of Vipers, by Philip Wylie, is published, coining the word 'Momism' to blame American mothers for overprotecting their sons and raising 'unmasculine' boys unfit for military service.
1942 International Gay and Lesbian Archive. In Los Angeles, Jim Kepner begins his private collection of gay-related books, clippings, photographs and artifacts, which later becomes the International Gay and Lesbian Archive, the oldest and largest in North America. The archive opens to the public in 1979.
1943 Final regulations are issued banning homosexuals from all branches of military service. These have remained in effect for the last fifty years, with only slight modifications. GLINN
1943 Den danske læge Carl Peter Værnet kom fra 1943 til at stå centralt i nazisternes krig mod de homoseksuelle. Himmler fattede personlig interesse for Værnet, som påstod, at han kunne finde kuren mod homoseksualitet. Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 blev der erklæret krig mod de homoseksuelle. Sammen med millioner af jøder og sigøjnere blev tusindvis af homoseksuelle myrdet i de tyske koncentrationslejre. I februar 1937 erklærede SS-Reichführer Heinrich Himmler, at »7-8 procent af de tyske mænd er homoseksuelle. Hvis tingene fortsætter på den måde, vil vores nation gå til grunde som en følge af denne pest.« Læs mere om Værnet her Værnet
1943 Centralhjørnet. Emil Thomsen, restauratør siden 1920, døde. Helmer Thomsen overtog, men solgte det allerede i 1944 til Julius A. Jensen, som i en kort årrække gav det navnet "Jyden". Allerede i 1948 var det gamle navn Centralhjørnet tilbage. I 1949 overtog A. Mortensen stedet. Fra 1955 var Frits Mortensen restauratør og det er fra denne periode at Centralhjørnet blev kendt som 'bøsseværtshus'.
1945
Befrielsen 5. maj 1945 I baggrunden ses værtshuset Centralhjørnet, som på det tidspunkt midlertidigt hed "Jyden".
1945 Udenrigsminster Gustav Rasmussen tiltrådte den 7.november 1945 på anbefaling af John Christmas Møller i Knud Kristensens Venstre-regering. Ved regeringskiftet 1947 fortsatte Gustav Rasmussen som udenrigsminister i den socialdemokratiske regering med Hans Hedtoft som statsminister. Gustav Rasmussen udnævnte sin gamle ven fra Studenterforeningens konservative, Jens Rudolph Dahl som direktør for udenrigsministeriet. Dahl måtte dog allerede i 1950 pludselig forlade direktørstillingen begrundet med "sygdom".
Tak for besøget - siden opdateres løbende med historiske oplysninger, så velkommen igen ...