Der mangler ca. 3.800 underskrifter fra Indre Mission?
Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark foretog i 1910 en indsamling af underskrifter til "Den Høje Regering og Rigsdag" - en såkaldt "Adresse".
Indtil udgangen af januar 1911 var der ifølge den kirkelige forening indgået 7.047 underskrifter på nedenstående trykte skrivelse.
Man havde opdelt underskrifterne i ni grupper: 1. Sogne- og Kommunalraadsformænd 351 2. Andre medlemmer af kommunale Forsamlinger 1001 3. Formænd og Bestyrelsesmedlemmer i Afholdsforeninger 389 4. Formænd of Bestyrelsesmedlemmer i Ungdomsforeninger 475 5. Formænd og Bestyrelsesmedlemmer i andre Foreninger 616 6. Lærere og Lærerinder 1290 7. Præster 592 8. Indre Missionærer 115 9. Mænd og Kvinder i forskellige Stillinger 2218
"Men der kommer fremdeles Adresser med Underskrifter", som det hedder i den trykte pjece "Skal den unaturlige Last, paa Trods af Lovens klare Ord, være tilladt i Danmark?" (1911).
Underskrevet af: S. Barner, Kammerherre A. Fibiger, Sognepræst E. Staal, Overretssagfører Chr. Sørensen, Sognepræst Fr. Zeuthen, Stiftsprovst
De trykte skrivelser med underskrifterne blev fremsendt til Rigsdagen og de er bevaret i Folketingets arkiv.
Ved et gennemsyn af arkivalierne, foretaget af Kaj Erik Nielsen den 28. marts 2007, blev der fundet fire kasser med underskrevne skrivelser. En optælling viste, at der kun var ca. 3.200 underskrifter. Hvor de resterende ca. 3.800 underskrifter er blevet af, vides ikke. De er ikke registreret som modtaget i Rigsdagens arkiver. De fortrykte skrivelser med underskrifter blev indleveret til Landstingets andragendeudvalg den 24. februar 1911, men ikke optalt, så det vides ikke med sikkerhed hvor mange der er afleveret. Ved borgermødet i Koncertpalæet den 30. marts 1911, altså en god måned senere, udtalte lensgreve Holstein-Holsteinsborg: "Denne Adresse har allerede været udsendt og er blevet underskrevet af saa meget som omtrent 7000 Mænd i forskellige mere eller mindre betydningsfulde Stillinger i vort Folk og er blevet indgivet. Det er imidlertid Indbydernes Tanke og Haab, at det skulde lykkes af faa en Masse Underskrivere paa denne Adresse." Der er ikke afleveret yderligere underskrifter til Landstinget iflg. Folketingets Arkiv.
Overretssagfører E. Staal afsluttede på mødet sin tale med disse manende ord: "Det er kun de degenerede romanske Nationer, der har kapituleret for Lasten og gjort den straffri mellem voksne. Det Spørgsmaal vil nu blive rejst til det danske Folk, om vi skal slaa ind paa Parisernes og Italienernes Nedgangsveje eller følge Englænderne, Skandinavernes og de andre livskraftige Nationers Eksempel og slaa Lasten ned med Lovens skarpe Sværd."
Karetmagermester P. Chr. Jensen, som var formand for Sammenslutningen af Karetmagermestre i Danmark og formand for Afholdssamfundets Roskilde Kreds var en af underskriverne
Til
Regering og Rigsdag!
VI UNDERTEGNEDE PRIVATE BORGERE OG BORGERINDER I DANMARK. tilhørende forskel- lige Samfundslag i Befolkningen, tillader os herved ærbødigst at henlede den høje Regerings og Rigsdags Opmærksomhed paa følgende: Straffelovens § 177 lyder saaledes:
"Omgængelse mod Naturen straffes med Forbedringshusarbejde". Skøndt efter Grundlovens § 2 kun "Kongen og Rigsdagen i Forening" kan ophæve bestaaende Love, og skønt Straffelovens § 131 udtrykkelig straffer "en Embedsmand, som i Følge sit Embede skal virke til Straffemagtens Haandhævelse", men med "Forsæt und- lader at forfølge en strafbar Handling", med Fængsel, Embedsfortabelse m. m., har kjø- benhavnske Straffemyndigheder (de anklagende) paa Trods af den grundlovsmæssige Ord- ning, dog sat § 177 delvis ud af Kraft i de sidste 4-5 Aar, idet de kun bringer den i An- vendelse overfor Forbrydere, der har forset sig med Personer under 18 Aar, og saaledes underskyder § 177 den vilkaarlige og Klart lovstridige Tilføjelse: "dog kun naar den be- gaas mod Personer under 18 Aar". (Dette udsiges bl.a. aabent af Undersøgelsesdomme- ren i den store Sædelighedssag 1906-07, konstitueret Assessor Wilcke, der i sin Pjece om "Homosexualitet" skriver: "Den fornævnte Retssag, der kun drejede sig om Voksnes For- hold til Børn og mindreaarige af samme Køn"). Dette klare Lovbrud, der lader tilstaaende og overbeviste Forbrydere løbe og fak- tisk gør en Handling straffri og tilladt, som Landets Lov belægger med Forbedringshusstraf, har mægtig bidraget til at udbrede den modbydelige, farlige, og for hele Karakteren saa nedbrydende unaturlige Last, og givet hele Landets mandlige Ungdom over 18 Aar, ikke mindst de værnepligtige paa Kasernerne, til Pris for de perverse Vellystninges Efterstræbelser.
Vi nedlægger en energisk Protest imod dette dobbelte Brud paa Grundloven og Straffelovene.
Vi protesterer imod, at Landets Lov saaledes sættes ud af Kraft uden Rigsdagens Medvirkning.
Vi protesterer imod, at Landets Ungdom, paa Trods af Straffelovens klare Ord, gives til Pris for en farlig og ødelæggende Forførelse, for at skaane et forsvindende Mindretal af unaturlige Vellystninge for den fortjente Straf.
Og vi protesterer imod, at en Slappelse i visse Kredses moralske Opfattelse og en falsk Humanitet skal være i Stand til at medføre saa farlige og saavel for den enkelte som for Samfundet ødelæggende Følger. Vi fordrer den grundlovsmæssige Ordning respekteret og den gældende Straffelovs § 177 fuldt ud bragt til Anvendelse overfor alle fremtidige Forbrydelser.
Thi vel ved vi, at der ogsaa vil kræves aandelige Midler, naar det gældere et saa- dant Ondes Udryddelse af et Folk. Men dels anser vi mange netop af dem, der her er de særlig skyldige, for kun lidet paavirkelige i saa Henseende, dels er vi overbeviste om, at Bevidstheden om vedvarende, delvis Straffefrihed vil bidrage mægtigt til at modvirke de aandelige Midler, der ellers kunde være brugbare og nyttige.
Vi andrager derfor herved ærbødigst om den høje Rigsdags og Regerings Bistand til at skaffe Lovens Krav fuld Gyldighed og til at faa Landet renset og befriet for denne fremmede Last, der truer vort Folk med de samme Ødelæggelser, som den har anrettet i andre Lande, hvor den har sat sig fast, fordi den for længe blev taalt.
